H.P. Hanssen var de danske sønderjyders førende mand. Han repræsenterede Den nordslesvigske Vælgerforening i den tyske rigsdag i Berlin . Gennem hele krigen førte han dagbog, som blev udgivet efter krigen.
Aabenraa den 16. November 1918.
Jeg var i Dag tidligt oppe, gennemgik Dagsordenen for Bestyrelses- og Tilsynsraadsmødet i Vælgerforeningen og forberedte mig i al Hast til Forhandlingerne.
I Gaar Aftes havde A. Lebeck meddelt mig paa Rejsen ind til Aabenraa, at Tilsynsraadsmedlemmerne i Haderslev i al Hemmelighed havde været kaldt over Grænsen, hvor de i Hejls havde haft en Sammenkomst med Rektor H.P. Hansen, Skotøjsfabrikant Jørgen Pedersen, Oluf Volf fra Skærbæk og flere.
De stod, skønt de havde været under stærk Pression, vedvarende fast i Grænsespørgsmaalet, men ønskede en Sammenkomst med mig Kl. 11, en timestid før Mødet, for at fremsætte nogle særlige Ønsker.
I Morges fik jeg derefter Bud om, at 5-6 Herrer fra Flensborg sammen med P. Grau ønskede en Samtale med mig Kl. 10. Der var altsaa ikke lang Tid til Forberedelse.
Kl. 10 kom Deputationen fra Flensborg, som bestod af Advokat Ravn,
Grosserer Lorens [ hos HPH står “Jens”, men det er en trykfejl, RR] Paulsen, Gdr. P. Budach, Andreas Grau og Peter Grau.
De ønskede Afstemningen foretaget distriktsvis over hele Slesvig. Jeg klarlagde mit Standpunkt og sagde: „Der vil absolut ikke blive Tale om Voldførelse eller Overrumpling af nogen Art, men god Lejlighed til at forebringe Deres Ønsker for Forsamlingen. Resultatet af vore Forhandlinger vil blive nedlagte i en Resolution. Jeg vil optræde absolut loyalt og strække mig saa vidt, som jeg mener at kunne forsvare det. Der vil ingen Afstemning finde Sted i Dag. Naar Resolutionen er affattet, kan enhver endnu betænke sig.
I Morgen Formiddag stiller vi den til anden Behandling. I Tilslutning dertil foretager vi Afstemning ved Navneopraab. Skulde et Mindretal ikke kunne stemme for Resolutionen kan det afgive en Mindretalsbetænkning, som jeg loyalt skal overbringe den danske Regering sammen med Resolutionen.”
Efter at denne Deputation var gaaet, gik jeg ud paa Folkehjem for at tage imod Direktør Christensen, Vandmøllen og Købmand Valdemar Schmidt, Haderslev, som havde ønsket en Samtale med mig inden Mødet. De havde begge efter indtrængende Anmodning vovet sig over Grænsen uden Pas for i Hejls at deltage i det foran omtalte Møde med Fabrikant Jørgen Pedersen og flere, som er Tilhængere af en sydligere Grænse og vil have den fastsat uden Afstemning. De var især bleven bearbejdede med, at det var Ententen, der skulde sætte Grænsen. Enhver anden Politik var farlig. Og Grænsen skulde sættes langt sydligere.
Det første havde de taget for gode Varer, og var de øjensynligt bleven stærkt paavirkede af. Derimod hævdede Direktør Christensen, at han havde udtalt sig meget bestemt imod, at Flensborg, som kun havde afgivet 4 pCt. danske Stemmer ved det sidste Rigsdagsvalg, blev indlemmet i Danmark. De meddelte mig, at man paa Mødet havde udtalt en stærk Frygt for, at Danmark vilde føre en tyskvenlig Politik.
Dertil svarede jeg, at denne Frygt var grundløs. Danmark vilde hverken føre tyskvenlig eller tyskfjendtlig men simpelthen dansk Politik, d. v. s. en Politik, som udelukkende bestemmes af danske Interesser. Og dette var efter min Mening det eneste rigtige Standpunkt.
Klokken var bleven 12, og vi maatte afbryde. Bestyrelsesmødet var fastsat til dette Tidspunkt. Der var mødt 59 Medlemmer af Bestyrelses- og Tilsynsraadet.” Jeg udtalte mig indledende paa samme Maade som overfor Deputationen fra Flensborg.
Der blev af N. J. Gotthardsen stillet Forslag om distriktvis Afstemning over hele Slesvig, men han tog atter Forslaget tilbage, da det stødte paa stærk Modstand. Et andet Forslag om at rykke Afstemningslinjen ned til Søholm Aa, blev ligeledes vist tilbage, efter at flere Talere havde hævdet, at dets praktiske Betydning kun vilde være, at vi vilde miste Tønder, Højer og muligvis Dele af Slogs Herred, som naturligt hørte sammen med Nordslesvig.
Flensborgerne udviklede deres Standpunkt, men fandt ingen Sangbund. Stemningen samlede sig meget hurtigt og bestemt om den af os tre Parlamentarikere foreslaaede Linje.
Det fra Sønderborg Amt stillede Forslag om Afstemning i de tilstødende Distrikter blev straks tiltraadt af mig og vandt almindelig Tilslutning.
Resultatet af Drøftelserne sammenfattedes derefter i en Resolution, og der nedsattes en Redaktionskommission, som skulde affile den stilistisk.
Denne Kommission kom efter mit Forslag til at bestaa af Advokat Ravn, Andreas Grau, Peter Grau, Nikolaj Svendsen og mig.
Forhandlingerne fortsattes derefter med Nedsættelsen af en Række Udvalg og Drøftelse af de Opgaver, som Udvalgene skulde søge at løse.
Om Aftenen samledes de mange Tilrejsende, der allerede var ankommet til Byen for at deltage i det offentlige Møde med Vælgerforeningens Bestyrelse og Tilsynsraad paa Folkehjem, hvor Kloppenborg Skrumsager og jeg efter særlig Opfordring talte om Revolutionen i Berlin, som vi havde medoplevet.
Imidlertid var Redaktionskommissionen traadt sammen, men da Nikolaj Svendsen var taget hjem til Haderslev, og holdt Foredrag, havde vi ikke kunnet deltage i dens Arbejde. Da vi sluttede Mødet paa Folkehjem Kl. 11, forelagde Peter Grau mig den omarbejdede Resolution til Godkendelse.
Efter at have gennemlæst Forslaget erklærede jeg, at der ved Omredaktionen var foretaget saglige Ændringer.
Da Kommissionen dermed havde overskredet sin Kompetence var vi i Morgen nødt til at fortsætte Forhandlingerne paa Grundlag af det Udkast, der forelaa ved Mødets Slutning Kloppenborg Skrumsager og Nis Nissen, som først naaede til Aabenraa Lørdag Aften, boede hos mig, og da vi kom hjem fra Mødet, drøftede vi Stillingen.
Vi besluttede at fastholde det oprindelige Udkast og at lægge det til Grund for Forhandlingerne i Morgen.