Senest ændret den 7. januar 2015 14:02
Hemming Skov fra Københoved gjorde krigstjeneste i Regiment 176 på Østfronten
Den 30. December maatte vi ud i anden Linje for den følgende Nat at blive skubbet frem i forreste Linje, og her lød Parolen Nytaarsaften paa Nytaarsløjer — af alvorlig Karakter. Skyts var der jo nok af. Og med særlig Forsyning blev 1. Deling sendt frem tæt foran Ludwikow. hvor vi havde et kort Stykke Skyttegrav, som kunde rumme en stærk Patrulje. Ordren lød paa at afgive Hurtigild paa nært Hold. Vel ankommen til den noget ubehagelige fremskudte Plads begyndte vi altsaa vor Opgave, nærmere betegnet et Skinangreb, hvorunder Bøssepiben fik en betænkelig Varmegrad. Vi holdt os klogeligt i Dækning, rakte bare Haanden op for at trykke af. Det famøse Udbrud: „Jeder Schuss ein Russ” havde i hvert Fald ingen Gyldighed.
Vi fik en varm Modtagelse, endog meget varm, for flere Geværer blev ramt af Russernes Kugler. Men takket være vor tillempede Evne til at passe paa, kunde vi efter udført Ordre alle vende tilbage i god Behold; ikke en eneste blev saaret. Derefter blev vi afløst og kom atter som Beredskabsafdeling til Chencitza. Her kom vi ned i et langt, underjordisk Rum, som var overdækket med Planker og Jord. Ved Midnatstid lavedes “Nytaarsløjer” af endnu større Format. Denne Gang var det Artilleriet, der „legede”, og baade de svære Kanoner og de mindre Felt-Haubitzere rasede et Øjeblik ganske forfærdeligt. Jeg ved ikke, om denne „Leg” skulde bibringe Fjenden den Opfattelse, at Aaret begyndte med friskt Mod.
