Andreas Kaad fra Mindebjerg på Als gjorde i efteråret 1918 tjeneste som vagtmand for krigsfanger i Lorraine/Lothringen. Nu gik det hjemad.

Den 17. November kom vi igen paa Gled. Den 18. afleverede vi de russiske Krigsfanger i en Fangelejr ved Byen Rastatt og endvidere afleverede vi til det derværende Soldaterraad vort Gevær, vor Sabel og Ammunitionen; det lettede.

Samme Dags Aften dampede vi nordpaa. Det var den mest eventyrlige Jernbanefart, jeg nogensinde har været med til. Togene var ganske overfyldt. Her kunde man virkelig sige: »Som Sild i en Tønde«. Der var hundekoldt, Ituslaaede Ruder i de store Gennemgangsvogne, Polsteret revet af Sæderne i II. og I. Klasses Kupeerne.

Paa. Hjemvejen kom vi forbi Slottet Wilhelmshohe ved Cassel. Hvad var det, den tyske Skolelærer fortalte os: Napoleon, Sedan, Wilhelmshohe! Og nu er Historien gaaet den modsatte Vej.

I Hamborg faar vi de første danske Aviser med Beretningen om det store Folkemøde paa »Folkehjem« den 17. November.

Her paa Hamborgs Banegaard blev man kastet ind i Grænsestriden, men her blev ogsaa Optakten givet til al den lyksalige Tid, der ligger omkring Genforeningen i 1920.

Sønderjyske Årbøger 1927