Midt i oktober samledes en lille gruppe danske officerer sig i Berlin for at påbegynde en rejse til vestfronten arrangeret af det tyske militær.  Deltagerne var oberst A.G. Nyholm, Kaptajn V.A. Wilkenschildt, Kaptajn C.H. Rye og militærattaché i Berlin oberst E.O.N. Castonier. Da der var tale om en tjenesterejse aflagdes behørigt rapport, der i dag befinder sig i Rigsarkivet.

Imidlertid kørte vi den 6/11 tidlig om Morgenen i Automobil til St. Quentin, hvor vi aflagde Besøg i de yderste Skyttegravslinier, som her gaar ganske tæt udenom Byen, der danner en Slags Bastion i Stillingen, dels med Front mod Nordvest, dels med Vest og Sydvest. En halv Sens Granater, der faldt i ”Bastionens” højre Halvdel, medens vi gik frem i dens venstre Side, blev den eneste Hilsen, det franske Artilleri sendte os den Formiddag.

Danske og tyske officerer i St. Quentins ruiner, november 1917 (Rigsarkivet)Selve Byen var fuldkommen ødelagt som en Følge af den Beskydning, som Franskmændene havde foretaget og til Stadighed foretog i den Hensigt at drive Tyskerne ud af Byen. Ødelæggelsen var saa fuldkommen, at vi ikke under vor Rejse blot tilnærmelsesvis saa noget tilsvarende. Ganske bogstavligt talt, var ikke et Hus urørt; alt var i Ruiner og selvfølgelig fuldstændig forladt af den civile Befolkning. I store underjordiske Kældere under Palais de Justice, under Bryggeriet, Fabrikker o.l., tildels supplerede med nye Betonanlæg under Jorden, var den tyske Besætning, ca. 2 Regimenter underbragt, tilsyneladende i fuldkommen Sikkerhed og ubekymret om fjendtlig Beskydning. I disse dybe Kælderrum fandtes Samlingsstuer med Lysbilledteatre, Belægningsrum (med Fjedermadrasser fra Byens Soveværelser), Sygestuer, Operationsrum m.m., alt elektrisk oplyst.

Fra St. Quentin begav vi os til Batteriestillinger ved Morcourt, hvor vi besaa 2 Batterier, det ene – skydende – godt indrettet i nogle til Dels nedskudte Bygninger, begge særdeles godt maskerede. Videre over Remaucourt ca. 10 km bag 1´Linie, hvor vi besaa en Bataillon i Hvilestilling (5 Dages Hvileturnus), godt og bekvemt indkvarteret i den ret ubeskadigede Landsby, der kun delvis var forladt af den civile Befolkning, til Aisonville, hvor vi besigtigede en ”Gruppe-Pionerpark”, og hvor vi modtoges af og spiste Frokost hos Chefen for ”Gruppe St. Quentin”, Generalløjtnant v. Oettinger. Om Eftermiddagen overværede vi i Lavaqueresse en ”Sturmbataillon”s meget interessante Øvelser (Fremrykning til Angreb gennem et Skyttegravssystem med Anvendelse af Haandgranater, Minekastere og Flammekastere). Om Aftenen endte vi i Guise og var til Middag indbudte hos Chefen for ”Gruppe Oise”, General-løjtnant v. Fleck.

(Rapport over en Tjenesterejse til den tyske vestfront okt.-nov. 1917, Militære rejserapporter (1746-1966) , Krigsministeriet, Rigsarkivet)