Stie, Herman Hansen (1897-1984)

Herman Stie i civil lige efter krigen

Persondata
Født: 14/05-1897 i Toftlund
Død: 21/10-1984
Uddannelse:
Erhverv:
Bopæl:
Hustru:
Børn (før krigsafslutningen):
Andet:

Militær løbebane før krigen

Militær løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er): Grenadier-Regiment König Friedrich Wilhelm I. (2. Ostpreußisches) Nr. 3, Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 253, 2. MG-Kompagnie
Rang:
Såret:
Udmærkelser:
Andet:

Herman Sties far, Hans Hansen Stie, købte i 1912 ejendommen Allerupvej 23. Han og hustruen Anne Cathrine havde tidligere en ejendom på Gabøl Mark, hvor deres to sønner Jacob Lauritzen Stie (1893-1915) og Herman voksede op.

Herman Stie gik i skole i Gabøl. Efter skolegangen havde han et par pladser på forskellige gårde. I november 1915 kom han til forpagter Poul Nielsen Poulsen (1880-1922) på Rømetgård, Rømøvej 7 i Allerup kommune. Egentlig hørte han til den gruppe, der skulle have været indkaldt, men da hans husbond på det tidspunkt var i felten, fik han udsættelse.

Herman Sties skudsmålsbog fra da han tjente hos Poul Poulsen hos Rømet

Den 05.11.1916 blev han alligevel indkaldt. Han blev uddannet i garnisonen som maskingeværskytte på MG 08/15.

Herman Stie kom til fronten den 10.02.1917. Han deltog i forskellige slag. Fra marts 1917 var han overflyttet til regimentets maskingeværkompagni. Den 27.04.1918 blev han såret i kamp. Han deltog i tyskernes sidste store offensiv i Frankrig. Herman Stie ramtes af granatsplinter i venstre overarm, i skulderbladet og bag venstre øre. De følgende måneder var han på lazaret. Splinten bag øret blev fjernet, men splinten i skulderbladet blev siddende. Herman Stie blev den 12.05.1918 tildelt Jernkorset II Klasse.

Den 15.06.1918 vendte han tilbage til garnisonstjeneste.

Herman Stie blev hjemsendt den 01.12.1918. Han var udskrevet fra lazarettet, men det betød ikke, at han ikke havde gener. Resten af livet led han af hovedpine, og han havde vanskeligt ved at tåle støj. Det var en klar eftervirkning af krigen. Han fik aldrig nogen erstatning.

Kriegsstammrollen-Auszug

Efter krigen
I 1919 solgte Herman Sties forældre Allerupvej 23. De købte i stedet Rømetvej 17. Ejendommen blev overtaget af Herman Stie og hustruen Mathie Jensine. De blev gift i 1922 og overtog ejendommen samme år.  Nu blev Herman Stie nabo til den gård, hvor han havde været ansat, da han blev indkaldt.

Ægteparret Stie fik datteren Anne Christine og drev i mange år ejendommen på Rømet. Da datteren og svigersønnen overtog ejendommen, flyttede ægteparret Stie til Østergade i Toftlund.

Kilder
I-akt lb.nr. 4233

Publikationer
Dan Obling, Carl Erik Christensen og Lis Mikkelsen: “Fra Vestergade til Vestfronten”, Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918
Hjemmeside: www.toftlund-lha.dk

Fotos

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918