Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov gjorde krigstjeneste på vestfronten i bataljon 407. Midt i oktober blev batteriet indsat ved Rosebecke i Flandern. Under transport vælter alle fire svære kanoner af vejen og synker dybt ned i mudderet.

Vi blev nu enige om at forene alle kræfter og tage en kanon ad gangen. Vi løftede den lange lavettehale i vejret, stoppede det hele under den fast med granater, og vi brugte alle steder granater til at stoppe med, vi vippede med lange bjælker, og langt om længe hen på eftermiddagen, fik vi på denne måde den første kanon klar.

Vi tog så fat på den næste, og ved forenede kræfter fik vi den næste op på plankerne, inden mørkets frembrud. Med undtagelse af ganske små spisepauser, blev der arbejdet uafbrudt hele tiden.

Køkkenvognen kom som regel hver aften, og så fik vi varm mad, tobak og post.

Den anden nat begyndte, og vi arbejdede endnu. Vi vippede, stoppede med granater, vippede og stoppede osv., dog kunne det hænde, at bjælken kunne smutte.

Sådan skete det en gang, mens vi arbejdede med den tredje kanon, at vi havde faet bjælkens ene ende anbragt under kanonen, medens
den anden ende ragede højt op i vejret, og nu på et mægtigt brøl ”Zugleich” sprang vi 15-20 mand op i bjælken for at tvinge den ned, men idet den vældige vægt kom på, løftede kanonen sig, bjælken
kom til at vakle, den smuttede af, og idet den smuttede, drejede den til siden, kanonererne faldt ned og netop i det dybe granathul, der var fyldt med vand til randen.

De sank i til brystet, kravlede op en efter en, og så blev der fortsat.

Ved fem tiden på den anden nat om morgenen stod kanonerne på vejen igen. Vi havde arbejdet i to nætter og en dag uafbrudt i regnvejr og kulde, og vi var noget medtaget.

Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.