Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 blev kaldt et “danskerregimentet”, fordi usædvanligt mange sønderjyder gjorde krigstjeneste i det. I juni 1917 lå regimentet i Siegfriedstillingen ved det ødelagte slot Havrincourt. Det var et helt andet og moderne forsvarsværk end de gamle skyttegravsstillinger.
Hvad der var særlig vanskeligt og krævede højeste indsats af klogskab, mod og energi, var på dette sted forsvaret af forfeltet.
Det er allerede blevet nævnt, hvor meget det nu, hvor vi stod i defensiven, kom an på at holde modstanderen så langt fra livet som muligt. Et fjendtligt angreb foretaget på 500 meters afstand var under almindelige omstændigheder på forhånd dømt til at mislykkes.
Til forfeltet hørte parken. Den blev i løbet af de næste måneder spærret med pigtråd på kryds og tværs og næsten gjort utilgængelig. Ved udkanten af parken lå, godt gemt i buskadset, en modstandsrede med en stærk besætning under kommando af en officer. Dertil kom der i buskadset adskillige maskingeværreder.
Men den egentlige forpostlinje løb betragteligt på den anden side af parken. Den var 500-1.200 m fra den egentlige kamplinje.
Forholdene her var ligesom i en bevægelseskrig. Hvert frontkompagni udskilte sædvanligvis en deling til sin sikring, denne stod på feltvagt, af hvilke der for hvert kompagniafsnit fandtes to.
Feltvagterne opstillede så deres underofficersposter og dobbeltposter. En patrulje inden for kæden af poster sørgede for forbindelsen mellem posterne.
Som rygrad for linjen af poster tjente foruden feltvagten også såkaldte gruppereder, det var små skyttegravsstykker bag deres linje ligesom modstandsrederne. Her var kompagniernes stødtropper anbragt, dvs. grupper bestående af de kvikkeste og mest beslutsomme folk. Deres opgave var i tilfælde af angreb på forposterne straks at sprede sig ud i disses linje eller, i tilfælde af at modstanderen allerede var trængt gennem linjen, i nærkamp at smide ham ud igen.
Feltvagterne og grupperederne havde sædvanligvis et maskingevær og en granatkaster hos sig, der nu fik stigende betydning.
Om natten stod der foran hvert kompagniafsnit ca. 10 dobbeltposter.
Om dagen blev antallet formindsket. De afløste poster trak sig så tilbage til deres feltvagt eller slog sig ned bag fældede træer, i jordhuller og under nedgravede bølgeblikplader.
Da der kun blev afløst én gang om natten, var vagtposttjeneste meget anstrengende. Den var det i endnu højere grad på grund af terrænets vanskelige beskaffenhed og fjendens adfærd.
Fra: Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen 1914-1918