18. oktober 1914. LIR nr. 84: Kampe ved Lyck og Suwalki

Senest ændret den 21. februar 2016 13:21

Af Allan Otto Wagner

Det slesvigske 84. Landwehrs Regiment var en enhed under Landwehr-Division Jakobi (tidligere benævnt Goltz og Einem), som var en del af den 8. arme på Østfronten. Det var denne enhed min oldefar Otto Theodor Wagner i efteråret 1914 tiltrådte og var en del af indtil krigens slutning.

Den 9. oktober havde 8. Arme fået tilført det nyoprettede XXV Reservekorps med 49. og 50 Reserve Regiment som hjælp til at holde stillingen i Østpreussen. General v. Francois bestemte sig for at indsætte korpset på sydfløjen. Korpset (XXV. R på kortet) skulle indlede et angreb via Lyck, Korps Morgen (Mo.) angribe over Ratschki og det forstærkede 1. Armekorps (I.) skulle angribe Suwalki.

Den 17. okt. skulle XXV Reservekorps angribe fra Lyck mod Grajewo, Korps Morgen (3. Reserve-Div. (3.R.) og Division Einem (Ei.) – nyoprettet af 33. Ldw.Brigade og Festungstruppen fra Graubenz) fra Marggrabowa mod Ratschki. Den 18. indtog XXV R. Grajewo og fjenden var trukket tilbage til Ossowijez. Anderledes var det for Korps Morgen som mødte mere modstand og modangreb.

1914-10-18 LIR84 Der Weltkrieg 1914-18 bn V - Kämpfe bei Lyck - Sulwalki 5. bis 29.10.1914 - Skizze 13

Landwehr Division Jakobi (Ja. på kortet) lå lige vest for Suwalki. 34. Landwehrs Brigade (34.L. på kortet) med 84. Landwehrs Regiment lå nord for Ratschki.

1914-10-18 LIR84 Der Krieg im Osten - Hoher Besuch in der Kolonie

På Feldpostkortet ses General der Inf. V. Jakobi, som den høje herre til højre på kortet samt General der Artillerie v. Scholz, som står til venstre derfor med motorbriller på kasketten.

Feldpostkortet er fra sommeren 1915 fra skovlejeren Zalesie nord for Lomza. På dette tidspunkt var divisionen omdøbt til 1. Landwehrs Division.

Det var min oldefar Otto Theodor Wagner, som sendte feldpostkortet med den håndskrevne hilsen ”Grüß die l(ieben) Kinder” – ”Hils de kære børn”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *