Nis Kock fra Sønderborg deltog i det tyske forsvar af kolonien Tysk-Østafrika. Under en march sydpå, for at undvige britiske og belgiske angreb blev han ramt af malaria – for anden gang. Han blev derfor efterladt for at komme til hægterne på egen hånd.

Ramasan havde lavet mig et nyt Leje, men tørt Græs var ikke til at opdrive.

Derfor havde han bredt et Stykke Sejldug ud over Græsset, og over Moskitonettet, som nu var temmelig formaalsløst, da Moskitoerne havde gjort det værste, de kunde gøre ved mig, havde han spændt et andet Stykke Sejldug.

Et Stykke fra mit Leje slog mine 25 Bærere Lejr med betydelig større Glæde end jeg.

De havde gaaet langt og var temmelig afkræftede paa Grund af den slette Ernæring.

Jeg laa og hørte Regnen tromme mod det udspændte Lærred.

Feberen vandrede hurtigt op mod de 40 Grader,og Hjertet piskede Blodet saa hurtigt gennem Aarerne, at Pulsslagene næsten ikke var til at tælle. Saa længe Staches rædselsfulde Kininafkog endnu virkede, holdt jeg mig fra mine egne Piller, men op paa Dagen delte jeg en af dem i smaa bitte Stykker og spiste dem med en Times Mellemrum.

Ind imellem havde jeg halve eller hele Bevidstløshedsperioder, efter hvad Ramasan senere fortalte mig, og jeg talte meget i Vildelse.

Saadan gik en Dag og en Nat, og en ny Dag brød frem med plaskende Regn og en Luft saa tung, at jeg næppe kunde trække Vejret.

Jeg begyndte atter at dele mit sparsomme Kininforraad for stadigvæk at have lidt at sætte op mod Feberen, men det forslog saa lidt.

Badet i Sved, snart frysende lige ind til Knoglerne, snart gennemhedet af Febervarme laa jeg og kæmpede mod Sygdommen.

Jorden var opblødt af Regnen, og Græsset under mig blev gennemsivet af Vand.

Det var, som hele min Verden forgik i Mudder og silende Regn og Feber.

Mad kunde jeg ikke spise — jeg væmmedes blot ved Synet — og endnu en Dag og Nat gik.

Chr. P. Christensen: Kock, Nis: Sønderjyder forsvarer Østafrika (1937)