Nis Kock fra Sønderborg  deltog  i det tyske forsvar af Østafrika. I august-september 1916 deltog han i evakueringen af de tyske ammunitionsdepoter i Morogoro og Kissaki og kom midt på måneden til Kungulio ved Rufijifloden.

Nu kom Askarierne marcherende over den lange Bro i deres falmede og slidte Uniformer. De var noget luvslidte at se paa, men deres Holdning var god, og de sang deres monotone Sange med kraftige Stemmer.

Jeg kunde spore engelske Uniformsdele i næsten alle Kolonner, men
Bevæbningen var endnu ret ensartet — det gamle tyske 71-Gevær. De bar Geværet over Skulderen, næsten vandret og med Kolben bagud — en særlig Form for Geværbæring, som anvendtes her i Kolonien, og deres sorte Øjne gled nysgerrigt spørgende hen over alt, hvad de saa paa deres Vej.

De fleste af dem var hvervet i Landet oppe ved de store Søer og havde nu Hundreder af Kilometer Jungle, Græssletter, Bjerge og Ørken mellem sig og Hjemmet, men dog marcherede de pligttro mod Syd, som deres General havde befalet det. Denne March skulde føre dem langt. Det blev den store Safari i Afrikas Historie.

Efter Kolonierne fulgte Rærerkolonnerne, endnu længere og mere myldrende, og efter dem fulgte Kvinder og Børn, som hørte til Bærerne eller til Askarierne og som oftest var under Opsyn af en Bærer eller Askari. Eet for ét trak Kompagnierne sig tilbage Syd for Floden for at faa Hvile efter de maanedlange Kampe, og da Boerne samtidig trak sig tilbage mod Nord for at komme bort fra de malariafyldte Egne ved Rufiji, saa opstod der mellem de to Parter en bred Strimmel „Ingenmandsland“ , hvor der kun blev opereret med Smaaafdelinger og Patrouiller.

De Styrker, som Tyskerne lod blive tilbage Nord for Rufiji, havde til Opgave at fastholde Stillinger, som kunde være af Betydning for Englænderne ved en Genoptagelse af Offensiven, og at spærre de Veje, der førte mod Syd, saa en mulig engelsk Fremrykning blev sinket og besværliggjort.

Det var jo en vanskelig Opgave med de faa Kampmidler, der stod til deres Raadighed, men alt, hvad der kunde gøres, blev gjort, og deriblandt først og fremmest Udlægning af Miner.

Dette frygtelige Krigsvaaben, der blev anvendt under Krigen i Europa i en uhyre Maalestok, var allerede blevet anvendt af Tyskerne paa den nordlige Front ved Tav ta, men naturligvis var de Miner, der blev anvendt i Østafrika, ikke tilnærmelsesvis saa voldsomme som dem, der blev anvendt paa de europæiske Fronter. Man havde jo slet ikke Materialerne til saa vældige Sprængninger.

Det faldt i min Lod at lave en stor Part af dem, som blev lagt ud paa Vejene fra Kisakki til Rufiji og ogsaa en hel Del, der blev udlagt Syd for Rufiji.

Chr. P. Christensen: Kock, Nis: Sønderjyder forsvarer Østafrika (1937)