Peter Østergård fra Stursbøl i Oksenvad Sogn gjorde krigstjeneste ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 86, der i efteråret 1915 kom til området ved Loretto.
Foran Lorettehøjen 21-10- 1915.
Vi har stilling ved Angrés mellem Souchez og Loos og ser lige op på Lorettehøjen. Denne høj har været i tysk besiddelse, men måtte rømmes i foråret. Sidste gang m åtte de også trække sig tilbage, men det er mest ved Souchez og Loos, så vi nu ligger ude i en spids. Vort håb er, at hvis franskmændene prøver på at bryde igennem igen, de så vil lukke for posen, så vi sidder godt i den. På den måde skaffes der en mulighed for at komme ud af det hele på en god måde og så forhåbentlig på pastor Jensens skole [Pastor N . A. Jensen, som virkede blandt de nordslesvigske krigsfanger, der var samlede i lejren i Aurillac i Frankrig]. Der skal være enkelte, der har skrevet hjem efter gymnastiksko, og det er jo sikkert til hans skole.
Vi bor hernede i nogle huler 5—6 m under jorden. Når vi skal ned i dem, må vi krybe på alle fire. D et er sådan en rigtig rævehule, og som sådan har den også sine to udgange. Hvis den ene bliver skudt til, kan man komme ud af den anden. Hernede er der plads til 3—4 mand. Vi er denne gang 3 af vore folk. Siddepladser er der ikke tale om, da d et hele ikke er en meter højt. Vi sidder som kineserne med benene over kors og skriver på knæet. Derfor må du undskylde, om det er lidt utydeligt. Lys kan der naturligvis heller ikke komme herned, så vi må have ild på tællepråsen hele dagen.
Heldigvis er der nogenlunde ro her i denne tid, men alt er så usikkert. Det kan jo brænde løs hvert øjeblik, og franskmændene er nok også ved at underminere os, så det hele er mindre behageligt. Vi er jo glade for hver dag, der går, og håber, at enden engang må komme, selv om der endnu er lange udsigter. For vi må jo ikke regne med fred under de forhold, der kan tilbydes nu. Du tror på en god tid for dit land og folk. Det gør vi også, men synes blot, at der skal ske så meget, for at det må blive, som vi ønsker. Og alt tag er tid, m eget lang tid endda, og det koster så mange af vore folk.
Du har været til møde på Liselund i August og været meget glad for det, særlig for Niels Dael. Ja, det er de jo alle, der har været der, og jeg håb er også selv inden alt for længe at kunne komm e derover og få lidt a t leve på, for her tømmes man jo . — —
(Fra Marius C. Skar (udg.): To Faldne Brødre. Breve fra Jeppe og Peter Østergård hjem til Nordslesvig, 1931, s. 111-12)