21. oktober 1915 – Flensborg Avis: “Fremkalder Krigen særlige Sygdomme?”

Fremkalder Krigen særlige Sygdomme?

Allerede fra gammel Tid veed man, at Krigen ikke blot slaar sine Saar, men ogsaa har Sygdom i sit Følge, skriver Or. J. i »Nationaltidende«,  og han fortsætter: Frygtelige Epidemier af forskellige Farsoter vandrede tidligere i Krigens Fodspor, og mange flere Mennesker døde af Sygdomme end af Saar.

Den nuværende Krig har imidlertid vendt op og ned paa dette som paa saa mange andre Forhold. Hygiejnens og Lægekunstens høje Stade har dæmmet op for Epidemierne, som ikke rigtig synes at have faaet fat noget Sted; men til Gengæld har den moderne Teknik frembragt Mordvaaben af en hidtil ukendt Virkning, der fylder Valpladserne med Dynger af Lig og Lazaretterne med navnløse Rædsler.

Aldrig nogen Sinde tidligere har Lægerne haft Lejlighed til at gøre saa rige Erfaringer som nu, hvor Millionhære kæmper mod  hinanden; men man undres over, at de overhovedet har Tid til at beskæftige sig med andet end at behandle og lindre de syge og saarede. Man skulde tro, at dette Arbejde maatte fylde dem helt, men ikke des mindre faar de Stunder til at tale og skrive og  debattere Sager, som skulde synes af ret underordnet Betydning. Som nu for Eksempel Tyskerne, der benytter Krigens usædvanlige Forhold til at samle Erfaringer angaaende Spørgsmaalet om den seksuelle Afholdenhed. I Tusindvis af  Spørgeskemaer har de sendt ud til Mændene i Skyttegravene —som imidlertid har vist den sunde Sans at undlade at svare paa de 27 mere eller mindre næsvise Spørgsmaal, der rettes til dem. De 150 Svar, der er indkomne, vidner ganske smukt om, at Soldaterne har andet at tænke paa, naar de daglig har Døden for Øje.

Af langt større Interesse er derimod Lægernes Iagttagelse med Hensyn til Krigens Evne til at fremkalde særlige Sygdomme eller paatrykke de sygelige Tilstande et særligt Præg. Det vilde jo ikke være saa underligt, om Organismen reagerede anderledes paa Sygdom under de mange usædvanlige Forhold, Feltlivet fører med sig: svære legemlige Strabadser og Afsavn, psykisk Uro og  Anspændelse ved den bestandige Fare, Synet af de mange Rædsler og Ulykker og Tanken paa dem derhjemme, forandret og ofte mangelfuld Kost og den fuldstændigt ændrede Levevis.

Hver paa sin Vis kan alle disse Forhold bidrage til at svække  Organismens Modstandskraft, og man kan da ogsaa i de fremmede medicinske Tidsskrifter læse om, hvorledes Krigen har gjort sin Indflydelse gældende paa adskillige Sygdommes Forløb. Tyske Læger iagttog saaledes en Mængde ganske lette Tilfælde af Dysenteri (Blodgang), som under normale Forhold sikkert vilde være helbredte, men som nu endte med Døden, fordi Soldaterne  ikke havde Kraft til at staa dem igennem. Og det var slet ikke legemlig Udmattelse, der var Skyld i Sygdommens sørgelige Udgang, men fremfor alt Patienternes sjælelige Tilstand, deres fuldstændige Modløshed og Bekymring.

Samtidig kunne man se et enormt Antal Tyfustilfælde, næsten uden Temperaturstigning og med lidet  udprægede Symptomer. Bakteriologiske Undersøgelser viste, at man virkelig stod over for en ægte Tvfusinfektion (ikke Paratyfus); men de tyske Soldater var overordentlig lidt paavirkede af den. I det hele beredte forskellige smitsomme Sygdomme Lægerne mange Overraskelser. Det var, som om Krigen fremkaldte en hel Række Tilfælde, hvis Forløb afveg fra den Type, man var vant til i Fredstid.

En bekendt tysk Læge v. Krehl, hvis Iagttagelser er offentliggjorte af det prøjsiske Krigsministeriums Sanitetsafdeling, beretter mange interessante Ting om Forholdene i Felten.

Angaaende Troppernes Ernæringstilstand fortæller han, at den i Krigens Begyndelse lod en Del tilbage at ønske, sagtens fordi Forplejningen var mangelfuld. I denne Periode var Soldaternes Modstandskraft meget nedsat. Men de tilpassede sig hurtigt til Krigens Forhold, og selv om de magrede en Del af, blev deres Modstandskraft større, saa de bedre taalte  Anstrengelser og atter kom lettere over deres Sygdomme.

Med Hensyn til de enkelte Organers Funktion bemærker Forfatteren,  at han ikke iagttog noget særlig ejendommeligt vedrørende Lunger, Nyrer, Mave og Tarm. Nogen virkelig Forstyrrelse af Hjertets Virksomhed alene som Følge af muskulære Overanstrengelser saa han heller ikke, men hos Soldater, hvis Hjerter i Forvejen ikke var saa gode, hos Alkoholister, stærke Røgere og nervøse forekom ofte Hjertetilfælde. Nervesmerter, Ischias og akute og kroniske rheumatiske Lidelser i Muskler og Led viste sig fortrinsvis hos Folk, som i Forvejen havde lidt af saadanne Sygdomme, medens de friske og raske unge Folk ikke fik Gigt i Skyttegravene eller i deres Jordhuler.

Stor Interesse helliger v. Krehl Soldaternes sjælelige Tilstand, og han mener at have iagttaget, at adskillige  nervøse Tilfælde hidrørte fra sygelige Forandringer i Skjoldbruskkirtlen, baade hos Folk, som før havde frembrudt Symptomer afhængige af denne Kirtel, og hos Soldater, som først under Krigen var begyndt at lide af nervøse Forstyrrelser (Hjertebanken, hurtig Puls, Aandenød osv.), der kunde henføres til Skjoldbruskkirtlen.

Efter hans Mening er alle Organer og deres Funktioner afhængige af psykiske Indvirkninger, og under Krigen træder Viljens og Stemningens Indflydelse paa hele Organismen og dens Ydedygtighed særlig stærkt frem. Han priser i høje Toner den tyske Soldat, der trods det største legemlige Slid og Mangel paa Føde og Søvn udfolder en Tapperhed og Energi uden Lige. Og han fremhæver Tyskernes »overordentlige sjælelige og legemlige Modstandskraft« som Grund til, at psykisk betingede Sygdomme trods alt er saa sjældne blandt de tyske Tropper i »denne overordentlige Tid«. I øvrigt kommer han ikke nærmere ind paa Spørgsmaalet »Krig og Sindssygdom«, som saa mange andre Forfattere har beskæftiget sig med. Dog fremhæver han, at virkelig Hysteri er en temmelig sjælden Sygdom, medens andre har peget paa, at hysteriske Tilfælde med Søvnløshed, Angst og andre sjælelige Symptomer, som er stærkt farvede af Krigen, fremkommer ret hyppigt, ligesom Krigen med dens legemlige og sjælelige  strabadser kan bringe slumrende Anlæg til Sindssygdom til Udbrud.

Alt i alt maa man vist sige, af Krigen ikke fremkalder nye Sygdomme,
som man ikke har kendt tidligere, men at den paa mange Maader
særpræger de sygelige Tilstande. er sikkert nok. Og efter alles Mening spiller Krigens sjælelige Indflydelse  en særlig stor Rolle for adskillige

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *