Under kommando af Max Valentiner sætter U38 kursen mod St. Georgs Kanalen. I det rolige og dissede vejr sænker U38 de engelske dampere “Paros” (3.596 BRT),  “Kirkby” (3.034 BRT), “Maggie” (269 BRT),  “Thornfield” (488 BRT), “Glenby” (2.196 BRT),  “The Queen” (557 BRT), “Bonney” (2.702 BRT), de engelsk fiskefartøjer “Repeat” (107 BRT) og “George Baker” (91 BRT), og den spansk damper “Isidoro” (2.044 BRT) med jernmalm til England. “Paros” og “Kirkby” blev sænket med torpedoer og resten blev efter at de var blevet forladt sænket med granatild. Om natten forlader U38 St. Georgs Kanalen og sejler mod Bristolkanalen. Helt problemløst gik det dog ikke:

Jeg lagde mig på sejlruten fra Liverpool, dette skibenes dueslag … Tre dampere fulgte så hurtigt efter hinanden, at jeg, mens mandskabet som ved en manøvre gik i bådene, måtte afgive det ene varselsskud efter det andet …

Torpedobåde jager mod os, vi dykker hurtigt. Da vi går op på periskopdybde, er der ingen torpedobåde. Tågen har opslugt dem. Men en damper. Den bemærker os, vores varselsskud slår ned foran stævnen, mandskabet farer i bådene …

“Torpedobåd!” skriger en eller anden. Gennem tågen ser jeg en sort djævel komme mod mig i brusende fart … Dyk hurtig, almægtige, denne gang var det tæt på! Så hører jeg en lyd, som får mig til at tabe vejret. Et frygteligt brag samtidig med en kæderaslen … med en hårsbredde farer torpedobådens skruer henover os … Vi synker dybere, men raslen hænger os i stadig i ørerne, skrækken sidder os i knoglerne … Det var vores held, at der dengang ikke fandtes dybdebomber, som man simpelthen lod falde i vandet og som var så eksplosive, at en ubåd selv på flere meters afstand ville blive tilintetgjort —

Det havde været en begivenhedsrig dag: rigt bytte, 12 [sic!] store dampere, men vi have følt dødens hånd.

(Max Valentiner: Der Schrecken der Meere, 1932, s. 85)

Læs mere om Max Valentiner www.max-valentiner.dk