Senest opdateret 26. august 2019

Persondata
Født: 01/11-1893 i Varnæs sogn.
Død:
Uddannelse:
Erhverv: Landbrug
Bopæl: Før krigen Varnæs, efter krigen Rødekro, Sønderborg
Hustru: Ja
Børn (efter krigsafslutningen): 1 plejebarn

Militære løbebane før krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed:
Rang:  –
Andet: –

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 10/10-1914
Udtrådt: Taget til fange 25/09-1916. Til Aurillac.
Enhed(er): I.R. 86, komp. 9
Rang: –
Såret: Af geværkugle i armen, lazaret; invalid
Udmærkelser: –
Andet:

Efter krigen
Savværksarbejder

Kilder
–

Publikationer
Aurillac-Bogen 1936

Fotos
–

Uddrag af Aurillac-Bogen 1936:
Født d. 1. November 1893 i Varnæs, hvor Faderen var Landmand.

Da jeg var 8 Aar, kom jeg ud at tjene og havde først en god Plads hos en Gaardmand i Rugbjerg, hvor jeg var i 7 Aar. Derefter skiftede jeg Plads 2 Gange og kom i 1913 hjem, da min Fader var syg, og vi skulde bygge en Lade. Jeg sad paa Tømmeret, da Indkaldelsesordren kom. I Stedet for at komme til S- Gren.-Regiment i Danzig, hvortil jeg var taget, blev jeg krigsuddannet i Slesvig og indkaldtes dertil den 10. Oktober 1914. To Dage før Jul kom jeg til I. R. 9/86 ved Fronten. Min Kompagni-Chef var den berømte Kosegarten fra Vojensgaard. Regimentet laa ved Moulin, hvor vi blev anbragt i en stor Stenhule. Den følgende Dag fik jeg den korte Ordre: Fertig rnachen, Sie sollen nach der Front. Det var svært at skulle fra mine Kammerater. Hvorledes jeg kom ud i Ildlinien, véd jeg ikke og vil helst ikke tænke derpaa.

I Slaget ved Moulin den 8. Juli 1915 blev jeg saaret i Armen af en Geværkugle, kom paa Lazaret, blev opereret og fik Saarfeber. Efter at have været paa 4 Lazaretter kom jeg den 8. Oktober 1915 tilbage til Frankrig og blev taget til Fange under Sommeslaget den 25. September 1916. Det gik haardt til dér. Vi fik hverken Mad eller Drikke, og jeg sagde til Hans From[m] (Grarup), at der sikkert vilde ske noget. Og det gjorde der ogsaa, for Franskmændene kom og tog os bagfra. Jeg er Krigsinvalid, men faar dog ingen Renter.

Efter at have været i forskellige Lejre, hvor det ikke var saa godt, blev jegen Nat, da jeg var i en stor Lejr ved Somme, kaldt ind til en Kaptajn, som spurgte mig ud. Han var ogsaa Dansker, sagde han, og gav mig Haanden. Saa kom jeg da til Aurillac, det var den 25. Oktober 1916 med 11-Toget. Paa Banegaarden traf jeg Chr. Hybschmann, der vilde have at vide, hvor jeg var fra. Jeg var jo fra Rødekro. Det er godt, sagde han, nu skal Du hjem til Hans (Fuglsang) og have Pølser. Og det kan nok være, jeg kom ud i Køkkenet og fik Pølser, mange flere end jeg kunde taale. Jeg blev syg, men jeg var jo saa sulten.

Da jeg havde været i Lejren 8 Dage, kom jeg med et Hold paa Tærskearbejde, hvor 20 Mand fulgte Maskinen fra By til By. I 1917 kom jeg til Comblat, »Onkel« var ogsaa med. Dér fik jeg lært at slaa Græs og drikke Vin, vi fik en god Kost, men Sommerdagen var lang. Jeg var kun lidt i Lejren og vilde helst være hos Bønderne og spise Ost og Flæsk.

Da Vaabenstilstandsdagen kom, havde vi en dejlig Dag. Vort Hold ventede med at gaa ud til om Aftenen. Saa drog vi til Vic-sur-Cere og kom ind i en Cabaret, hvor Onkel bestilte Vin — 5 af den gode. Det blev meget morsomt; det kedeligste var bare, at Vagtmanden blev borte for os — eller var det omvendt? Han var i hvert Fald bister, da vi saas senere under Festlighederne.

Jeg kom hjem over Odense, hvor vi havde 3 dejlige Dage. Peter Øbening, jeg og flere var søsyge undervejs, men da vi saa den danske Kyst, blev det straks bedre.

Da jeg naaede mit Hjem i Sønderjylland, var Huset tomt. Jeg fandt Familien ved en Konfirmationsfest hos Naboen, hvor der blev Glæde, da jeg kom — jeg kunde jo ogsaa spendere Kaffe og Cigarer, som jeg havde med hjem fra Odense. Efter Hjemkomsten købte jeg i 1919 en Ejendom ved Rødekro, men et Aars Tid senere blev min Kone meget syg, hun blev opereret i København og har ikke været rigtig rask siden. Jeg solgte saa Ejendommen og bor nu i Sønderborg, hvor jeg arbejder paa et Savværk. Vi har ingen Børn, men tog et Plejebarn til os.

Vi har mange Minder fra Frankrig, og jeg har ofte talt med min Kone om, at det kunde være morsomt at komme en Tur derned igen.