18. august 1915 – Kresten Andresen: den store orlov

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86). Efter at han i maj havde slået benet alvorligt under en patrulje, var han i begyndelsen af juli blevet erklæret uegnet til tjeneste ved infanteriet og overført til en transportkolonne.

Ugny le Gay den 18. august 1915

Kære for ældre!
Mange tak for brevet af den 13/8 med brevene fra Age og Chr. Pedersen. Sidste er en student, som jeg var meget sammen med ovre i København. Han vil være højskolelærer. Egede Schack er en meget flink fyr. Jeg kan godt forstå, at I er lidt kede af de mange kongerigske besøg nu for tiden, det er jo næsten galt nok i fredstid. I dag har jeg fået et meget gammelt brev fra 5. juli, det var adresseret til La Fere.

Her har det begyndt med ustadigt vejr; hver eneste dag har vi torden med frygtelige regnskyl. Kornet står og bliver overmodent; når man trækker det op, drysser hveden ned over én. I morgen skal vi til at køre et læs ud på marken igen; så bliver den da tærsket med det samme, når den først skal forkes over og lades og smides af og skokkes og forkes op igen og sættes i hæs, så er der nok ikke mange kerner tilbage; men så har vi jo da i hvert fald beskæftigelse.

I morgen formiddag skal vi rundt og rive tagrender og anden zink ned. Fortæl mig endelig, hvordan det forholder sig med metalloven – skal I udlevere alt, hvad I har af kobber, messing og tin? Også gamle antikke sager? Det skulde man da næsten ikke antage. Så skulde de da først tage fra statsejendom, skibe og maskiner. Jeg er slet ikke klar over, hvorvidt den rækker.

– Nå, I har så fået russiske krigsfanger til at hjælpe i høsten; ja, så har I jo ingen brug for mig; I skal ikke give ansøgning ind om orlov; jeg kommer på orlov, når turen kommer til mig; men den kommer først om novembertider. Havde jeg været ved kompagniet, så havde jeg vel nu allerede fået orlov. Vi håber, at den store orlov snart kommer; men jeg tror dog ikke, det bliver til noget før til forår igen. Det er længe, men vi holder vel det ud også. Bare ikke gruble så meget derover, for vi kan dog ikke gøre noget derved.

Jeg har læst i Hejmdal, at Kresten Thomsen er såret; hvordan går det da Jørg. Eriksen og alle dem, der var med ham? Jeg vil have skrevet til Dotte, hun er vel på Nørremølle nu?

Mange hilsner
jeres
Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelenKrestens breve

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *