Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86). Efter at han i maj havde slået benet alvorligt under en patrulje, var han i begyndelsen af juli blevet erklæret uegnet til tjeneste ved infanteriet og overført til en transportkolonne.

Ugny den 11. august 1915

Kære forældre!
Et par ord i hast, for det er snart mørkt. Det er vældigt, som dagene kortes, og så er vi jo endda i Frankrig, hvor de har den vesteuropæiske tid; så når vi tror, at klokken er halv ni, så er den i virkeligheden kun halv otte. Jeg siger mange tak for alle de breve og sendinger, jeg har fået. Brevet af 6. og den store pakke med fotografisager, som jeg fik den 8. Den pakke, som du skrev om med blæk og sager, har jeg ikke fået, men brevet med femmeren i har jeg fået og håber også, at jeg har takket derfor. I går fik jeg også tre pakker med  fotografisager fra Margrethe Hansen, og dem siger jeg også tak for. Nu har jeg rigtig begyndt kunsten igen, så vidt der er tid til det.

Jeg er for resten flyttet fra 2. til 3. sektion og er kommet af med mine gode heste; til gengæld har jeg så fået to skimler, som ingen anden i kolonnen vil have, fordi det er nogle bæster; der er ingen ved sektionen, der tør køre med dem, fordi de ikke er til at styre og løber løbsk, så snart de kommer for en vogn. Da jeg hørte alle de krøniker om dem, tænkte jeg som så: da gik de krikker løb ad hekkenfeldt til!  Men jeg er alligevel bleven helt gode venner med dem. Jeg trækker dem ud på græs hver morgen, og når jeg hen ad klokken otte henter dem, så kan de kende mig langt borte fra og kommer løbende ned til leddet. Jeg har for øvrigt min mark for mig selv, for ingen andre tør sætte deres heste ud til mine bæster. – Men bæster mig her og dér, mig hverken bider de eller slår, og så kan resten være mig temmelig ligegyldig.

Nu er jeg sammen med mange gode folk, som Jacob v. Amerika, Niels fra Kloster o.s.v. Jacob er en søn af pastor Jørgensen, der før var præst i Ikast; han var lige kommet hjem på besøg sidste år fra Amerika og måtte så med i krigen. Han er en meget gemytlig mand og kernedansk.

Forleden fik jeg en lille bog tilsendt fra Konrad Jørgensens forlag om mindeåret; jeg var helt ked af, at den blev sendt, for der står jo mange drøje ord i den, og sådan noget kan man komme slemt op at køre med. – Ellers har jeg det godt. Forleden fik jeg den ottende indsprøjtning mod tyfus, så nu må jeg da næsten være udødelig i den retning.

Mange hilsner til Johanne og jer fra jeres
Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen