30. juni 1918. Tastesen på Vestfronten: Livsfarlig madlavning

Füsilier K. Tastesen gjorde blev i juli 1917 overført til Infanteriregiment 59, der i foråret 1918 kom til Vestfronten.

Om Morgenen var vi helt hvide af Leret, der var tørret paa Tøjet. Vi maatte ikke gaa ud, da vi saa kunde ses af de engelske og franske Flyvere, men dette blev ikke overholdt, da vi havde faaet opdaget, at der var nogle Kartofler og Ærter udenfor Gaarden.

Vi fik noget samlet sammen og kogt, og desuden fandt vi nogle uaabnede Konservesdaaser, som Englænderne havde efterladt, da de havde været der. Vi stegte Indholdet til Kartoflerne, og fik os et rigtig godt Maaltid.

Røgen maa vist være bleven observeret, for ved Middagstid kom en Granat og slog ned et Par Hundrede Meter fra Gaarden. Saa var der roligt til ved 6-Tiden, da Fjenden sendte os nogle Granater, som Saarede 4 Mand. Atter Ro til om Morgenen, saa begyndte de igen.

Vi maatte ikke komme ud og stod derfor tætpakkede inde i Laden, saa hvis en Granat havde ramt rigtig, kunde den næsten have dræbt os allesammen.

Saa kom der Befaling fra Bataillonen om at lave en Skyttegrav foran Gaarden, som vi kunde søge ud i i Tilfælde af Gentagelser.

K. Tastesen: En sønderjydes oplevelser under Verdenskrigen (u.å.)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *