5. januar 1917. 40 graders frost på Østfronten

Andr. Bøgen, Vennemose, blev indkaldt i sommeren 1915 og blev efter træning i Slesvig i november transporteret til Østfronten. I 1916 var han på orlov i foråret og igen i august. I september gik turen tilbage til øst fronten.

I Vinteren 1916-1917 laa vi i selve Baranovitzi, indkvarterede i russiske Kaserner. Vi havde Vagt og forskellig anden Tjeneste; men det var en haard Vinter, indtil 40 Gr. C. under Nulpunktet.

En Del af os laa en Tid ude i „Nordskoven”, hvorfra vi i en sen Aftentime tog ud i forreste Frontlinie for at transportere Ammunition. For mig var det et interessant Syn at se Minerne fare gennem Luften, efterladende en Ildstribe. I en stor Bue for de ud i Rummet, hvorefter de med et Brag havnede i Modpartens Stilling. Det var unægtelig dødbringende for dem, der opholdt sig i Nærheden.

Vi samledes igen i Baranovitzi, men de yngre Kammerater var blevet udsorterede og sendt til Vestfronten, og vi ældre blev tildelt Landst. Batl. Neus 8—22 (Köln).

DSK-årbøger 1952

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *