Niels Ebbesen Kloppenborg Skrumsager, søn af landdagsmand H.D. Kloppenborg Skrumsager, gjorde krigstjeneste ved et Garde-Kyrrassérregiment. I august 1918 deltog han i de hårde kampe ved Soissons. Han blev såret den 28. august 1918 og sendt på lazaret.
Jeg kom paa et Lazaret i Lingenfeld i de bayerske Alper ved Rhinen. Det var et ganske herligt Sted. Vindruerne var paa det Tidspunkt modne. Befolkningen var flink, og vi fik Lov til at gaa op i Bjergene og spise saa mange Vindruer, som vi havde Lyst til.
Vi laa 38 Mand, alle letsaarede, i en stor Teatersal. Det var slemt om Natten, men det var de mange Vindruers Skyld. Det er ikke Overdrivelse, naar jeg fortæller, at enhver af os maatte op seks til otte Gange. „Den lille Dør” gik ustandselig.
Vi syntes for Resten, at det morede os vældigt, naar vi saadan mødtes om Natten. Det var altid forbundet med Grin og Sjov. Ogsaa Søstrene, der var altid to ad Gangen, der holdt Nattevagt, deltog i Morskaben og vred sig ofte af Latter. Det er den herligste Tid, jeg har haft som Soldat.
Min Far kom engang ned og besøgte mig et Par Dage. Han var jo „Abgeordneter”, og det morede mig at bestille et Værelse til ham paa Byens fineste Hotel, men — selv om det var meget fint, var det dog fyldt med Væggetøj. Far var meget ulykkelig over det.
Jeg besøgte ham og drak Morgenkaffe sammen med ham. Serveringsdamen kom ind — med Træsko paa. Det undrede vi os over; men de var meget primitive paa den Egn.
De gode Dage fik desværre altfor hurtigt Ende. I Løbet af en Maaned var mit Saar næsten lægt, og jeg blev sendt til min Garnison, til Berlin.
Alt imens var jeg blevet „saa nederdrægtig halt paa mit højre Ben“. Jeg gik ved Stok! Jeg holdt altid det højre Ben i Hvilestilling. Det var et Raad, som en „erfaren” Kølner havde givet mig, og saadan kom jeg ind til Lægen. Jeg bad om Orlov, inden jeg atter skulde til Fronten.
„Jo, naturligvis skal De have Orlov; men hvad er der i Vejen med Benet!” sagde han. Jeg forklarede ham, at det efter min Mening nok skulde fortage sig, naar bare jeg fik en god Orlov.
Naa, jeg blev hjemsendt paa Orlov fra den 14. til den 28. Oktober. Det var en herlig Tid. Mine Forældres Sølvbryllup den 20. Oktober fik jeg ogsaa med. Hele Byen var samlet. Det blev en stor Fest. Ogsaa Jens Østergaard var hjemme paa Orlov og kunde deltage i den.
Far fortalte, at nu var Krigen snart forbi. Vi kunde næsten ikke tro det.
“Bayerske Alper ved Rhinen” !
Mon det kan passe ? Bayern ligger jo i øst, og floden Rhinen løber i vest.
Men jo, jeg har kigget på kortet, og som jeg nu forstår geografien, er der en lille del af Bayern, som i sydvest når frem til Bodensøen, som Rhinen løber igennem. (Bodensøen har på fransk og engelsk navn efter byen Konstanz / Constance).
Rhinen starter og løber langt mod øst (i forhold til byen Basel), og før Bodensøen, hvor Rhinen løber fra syd mod nord, danner floden Schweiz’s østgrænse mod Østrig og Liechtenstein.
Den by, Lingenfeld, som Niels E.K. Skrumsager nævner, har jeg ikke kunnet finde noget om, ud over at en by med samme navn ligger et andet sted i Tyskland.
Hej Erik
Du har jo ret – men det er det, manden skriver, og vi ændrer meget nødigt i citaterne …
mvh
René