Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86). I begyndelsen af maj faldt han på en patrulje og slog det ene ben så slemt, at lægerne troede han havde brækket det. Han blev derfor bragt bagud til lazaret i Noyon.

FRA DAGBOGEN
Noyon den 7. maj 1915

Nu har lægen fundet ud af, at mit ben slet ikke er brækket, men kun forstuvet, måske er knokkelen lidt beskadiget, jeg har fået skinne og alt af og skal nu have massage – av, min arm! – Farvel, Tyskland! farvel, Flensborg; farvel, mit hjem, om et par uger går det til skyttegraven igen. Det er som nattefrosten, der kommer ubebudet midt i den fagre maj og dræber de håbefulde skud. Nå, modet op i livet, værre bliver det ikke, og de uger, der er gået, er gået – og så må vi tage freden, når den kommer.

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen