Gratis foredrag på Herlev Bibliotek den 9. oktober 2024 kl. 19:00: Danmarks bedste flyver v/ René Rasmussen

Herlev Bibliotetek skriver:

Hør om dengang, Dannebrog faldt ned fra himlen i 1920 – og flere fortællinger om piloten Christian L. Johannsen.

Oplev museumsinspektør og forfatter René Rasmussen fortælle den utrolige historie om ”Danmarks bedste flyver” Christian L. Johannsen (1890-1972).

Johannsen deltog som sønderjyde i Første Verdenskrig på tysk side som krigsflyver, men det var også ham, der kastede et Dannebrog ned over den store genforeningsfest på Dybbøl i 1920.

Det var ham, der fløj for den første kvindelige faldskærmsudspringer i Danmark, og det var ham, som gennemførte danmarkshistoriens første luftbårne forbryderjagt.

I 1930’erne blev han involveret i den tyske genop­rustning og endte med rang af kaptajn i Luftwaffe.

René Rasmussen fra Museum Sønderjylland har skrevet bogen ”Danmarks bedste flyver” og fortæller den fantastiske og meget underholdende historie om den søn­derjyske pilot.

Læs mere – og bestil billet 8det er ganske gratis) – lige her: Danmarks bedste flyver | Herlev Bibliotek

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *