Søren Outzen fra Trelborg ved Brede blev uddannet som soldat i 1916, men deserterede i september 1916. Han opholdt sig i Danmark og Norge de følgende 2½ år, men vendte i februar 1919 hjem til Sønderjylland – hvor han blev arresteret for faneflugt og ført til kasernen i Neumünster. Her stak han imidlertid af den 2. marts 1919 og begav sig nordpå. Om aftenen den 2. marts nåede han Jagel ved Slesvig, hvor han overnattede på en kro.
Krokonen, som var fra Rødekro og talte dansk med mig, var ogsaa nysgerrig efter at faa at vide, hvem jeg var og hvordan jeg kom her vandrende til fods. Jeg maatte fortælle hende, at jeg havde været i Rensborg med Kreaturer og nu var paa hjemvejen til Tønder, hvad hun vist ikke rigtig troede paa. Jeg maatte ogsaa skrive et navn i fremmedbogen og tog saa videre mod nord.
Men da jeg naaede Slesvig by, vilde fødderne ikke længere. De var fuldstændig gennemtraadte. Lidt uden for byen trak jeg støvlerne af, vaskede de hede fødder i bækken ved vejen, rev et Par stykker neden af skjorten og brugte dem som fodlapper i stedet for de hjemmestrikkede strømper. Det lindrede godt. Men jeg turde ikke bede om at komme op at køre, da jeg som flygtning ikke gerne vilde komme ud for nye overraskelser.
Det var fastelavns mandag, og jeg tænkte under min vandring mod nord paa de trætte danske Jenser paa samme vej efter Dannevirkes rømning i fastelavnen for 55 aar tilbage i tiden — og saa paa den fastelavnsfest, jeg vidste afholdtes paa højskolen, men som jeg nu ikke kom med til. Om Aftenen marcherede jeg ind til Flensborg og fik logi i en gæstgivergaard ved indgangen til byen. Ogsaa her maatte et navn i gæstebogen.