Niels Nielsen beretter om et ophold i Elsass som banevagt.
NB: Kan bringes hele foråret 2017
I Foraaret 1917 blev jeg trukket bort fra Fronten ved Naros-Søen og blev sendt til Ingweile i Elsas som Banevagt ved en Tunnel. Opholdet skulde vi have hos Beboerne, men ikke Forplejningen.
Jeg kom med min Kvarterseddel ind til et Par gamle Folk. Manden var 70, Konen 60 Aar.
De skulede til mig, og paa mit Spørgsmaal, hvor jeg skulde sove, anviste de mig et Hummer nede ved Stalden, med noget muggent Halm. Jeg beklagede mig, men fik det Svar, at de havde det ikke bedre. Man betydede mig, at jeg kunde godt sætte mig ned i Stuen, hvis jeg ikke vilde til Ro straks.
Jeg satte mig paa en Stol lige inden for Døren. Konen, som kunde tale Tysk, gik frem og tilbage paa Gulvet. Jeg kunde se, at hun betragtede mig skarpt. Omsider spurgte hun, hvor jeg var fra. Jeg svarede, fra Nordslesvig. Nordslesvig, hvor ligger det? Det er den nordligste Provins af Tyskland, oplyste jeg hende om. I det samme gik der een over Gaarden i Træsko, Konen gik ud, men glemte at lukke Døren, saa jeg kunde høre Samtalen, men da jeg ikke forstod det elsaske Maal, kunde jeg ikke følge med, men Navnet Nordslesvig forstod jeg.
Konen kom omsider ind, og lidt efter spurgte hun: „I er vel tysksindet deroppe?”. Jeg svarede et bestemt Nej. I Krigen 1864, hvor Danmark var i Krig med 2 Stormagter, tabte vi Hertugdømmet Slesvig-Holsten. Sproget i vor Landsdel er overvejende Dansk, men det er uddrevet af Skole og Retslokale, og delvis af Kirkerne med. Men vor Sympati er dansk.
Konen spurgte mig saa, om jeg var sulten. Ja, det kunde jeg ikke nægte, da det eneste spiselige, jeg havde, var et Stykke tørt Brød. Hun gik saa ud, og efter en halv Times Forløb kom hun ind med en Skaal kogt Mælk, Brød, Smør, en stor Hvedekage og et Fad med Saltmad. Spis nu, sagde hun, og det kan nok være, jeg tog for mig af Retterne. Da jeg var mæt, takkede jeg mange Gange, og vilde saa fjerne mig. Konen trak mig i Ærmet og trak mig ind i en tilstødende Stue, hvor der stod en opredt Seng. Der maa Du sove i den Tid, Du er her.
Jeg sov til næste Dags Middag, da der blev kaldt paa mig til Middag. Hvilken Nydelse at faa vel tilberedt Mad. De gamle Folk havde en lille Landejendom og 4 Køer. De havde tre Sønner, som alle var med i Krigen, men ikke kunde faa Orlov, da de ansaas for franskvenlige, hvad de ogsaa var.