Matthias Møller fra Sønderborg gjorde krigstjeneste i Reserveinfanteriregiment 69. Efter at have været indsat ved bl.a. Somme i 1916, blev regimentet flyttet til østfronten i foråret 1917. Den 13. juni afløste hans regiment tyrkiske tropper ved fronten i Galizien. Russerne var i fuld gang med at forberede Kerenskij-offensiven, der skulle begynde 1. juli. Om formiddagen brød helvede løs: det russiske artilleri hamrede løs på de tyske stillinger og infanteriet angreb. Russernes angreb går dog i stå mod de tyske maskingeværer.
(… fortsat)
Bagude, oven på Dækningen af Skyttegraven, stod en Underofficer oprejst og skød. Jeg så en Russer træde frem ved Siden af et tykt Træ, lægge Geværet til Kinden og tage Sigte. Men Underofficeren opdagede det i samme Nu. Gevær til Kinden, Sigte, Skud, og nyt Ladegreb var et Øjebliks Sag. Russeren derovre lod Geværet falde, gjorde en underlig, ubehjælpsom Drejning og faldt sammen.
Og Scenen gentog sig. En anden Russer, som havde set, hvad der foregik, tog samme Sigte som Kammeraten, Underofficeren rev Geværet til Kinden, Skuddet smældede, og også denne Russer faldt sammen.
Jeg var ærlig talt imponeret. En sådan Koldblodighed og Selvsikkerhed var næsten utrolig. Han kunde dog ikke vide, om hans Modstander ikke var ligeså god en Skytte som han selv. Jeg tror, at de fleste i samme Situation havde foretrukket at søge Dækning hurtigst muligt.
Det blev nu de næste Timer til gensidig Forstyrrelsesild tværs over det åbne Terræn. Angrebet var gået fuldstændigt i Stå, og Russerne gjorde heller ikke mere Forsøg på at organisere Styrkerne til en ny Anstrengelse.
Om Eftermiddagen Klokken fire rykkede Tropper, som havde ligget i Reserve, ind i tredie Linie. Kort efter blev der givet Ordre til Modangreb. I Skyttelinie gik det frem. Det voldte ikke større Besvær at drive Russerne tilbage igen. De begyndte straks ved Modangrebets Begyndelse at trække sig langsomt tilbage. Klokken fem var hele Stillingen igen i vor Besiddelse, og der faldt Ro over vort Afsnit.
(… fortsættes)
DSK-årbøger, 1944.