Landmand Christian Lorensen fra Blansskov på Sundeved gjorde krigstjeneste i Landstormregiment 31. Den 10. september 1915 blev han taget til fange på østfronten. Efter en længere transport, var han kommet til Moskva. Herfra gik det videre mod Sibirien.
(… fortsat fra 15. oktober)
Den 15. Oktober rejste vi bort fra Moskva, og efter en lang Jernbanerejse ankom vi til Byen Boreosowka i Sibirien, hvor der var en stor Fangelejr.
Det var en forfærdelig Rejse. Kulde og Utøj plagede os, og vi havde jo næsten ingen Klæder. Flere, deriblandt A. Jacobsen fra Røllum, blev syge undervejs. Han kom paa Sygehuset i en By i Sibirien, og jeg har ikke set noget til ham siden.
Men det gjaldt jo om at holde Humøret oppe. I den Vogn, i hvilken jeg var, var der en Berliner, som sang næsten hele Tiden. Paa Hovedet havde han Betrækket til Pikkelhuen, og paa Kroppen et Par pjaltede Benklæder og en Vaabenfrakke, der ikke var meget bedre.
Han havde et ualmindelig rødt Haar og Skæg og blev selvfølgelig straks døbt „Rotschild”.
En anden Kammerat, Bøtger hed han, kunde fortælle Historier og Vitser som hvilken Grammofon, og flere andre gav deres Bidrag til Underholdningen.
Til at begynde med var det mildt i Vejret, og ved Stationerne steg vi Gang paa Gang ud af Toget for at røre Benene. Men længe varede det ikke, inden vi fik den sibiriske Vinterkulde at føle.
Langs Banen var der opstillet Sneskærme. Vi mente, at de kunde gøre mere Gavn som Brændsel end som Sneskærme. Da Toget saa holdt ved en Station, blev der hentet Sten og Jord til et „Fyrsted” paa Bunden af Vognen og en Sneskærm blev „rekvireret” til Brændsel.
Men sikken en Redelighed. Der blev en Røg i Vognen, saa det var næsten ikke til at holde ud. Men vi lærte, ved at linde lidt paa Døren og „Vinduerne”, at regulere Trækken, saa der var til at være i Vognen.
Min gode Ven P. Nicolajsen var særlig dygtig til at rekvirere Brændsel, men længe varede det jo ikke, inden Russerne opdagede Tyveriet og saa kom Knuten i Sving.
Der blev dog stadig fyret, indtil Ilden en Dag havde brændt Hul paa Bunden af Vognen. Nu kan det nok være, at Russerne skældte ud. Vi blev saa omsider vist over i et andet Tog, hvor der var Kakkelovne i Vognene (Tjepluschka kalder Russerne disse Vogne).
Endelig den 9. November om Aftenen Kl. 11 naaede vi Boreosowka.
(… fortsættes)
DSK-årbøger, 1944
Ordforklaring: En knut er en pisk med metalknuder i enderne. Anvendt i Rusland til afstraffelse.