Senest ændret den 13. maj 2023 12:29

Af Bernadette Preben-Hansen

Niels Christian Mathias Fuglede, 1871-1939, f. Næstved, var en fysisk robust linjeofficer af Livgarden/fodfolket med udlængsel. Han havde været belgisk koloniofficer i Congo i 1907-1909 og i 1914-1917 var han den sidste chef for Gendarmerikorpset på Dansk Vestindien, inden Danmark i 1917 solgte øerne – Sankt Croix, Sankt Jan og Sankt Thomas – til USA.

I oktober 1918 rejste Fuglede fra København via Stockholm, Aabo, Helsingfors til Petrograd. Turen fra Stockholm til Aabo var naturskøn, og han havde aldrig været i Rusland. Finland var i borgerkrig, men han rejste nord om den aktive front. Fuglede var nu ansat ved det danske gesandtskab i Petrograd – som dansk konsul i særlig mission. Danskerne havde siden krigsudbruddet organiseret krigsfangehjælp i Rusland. Krigsfangehjælpen blev kraftigt udvidet, da Danmark i april 1917 overtog USA’s ansvar som beskyttelsesmagt for to millioner østrig-ungarske krigsfanger i Rusland. Brest-Litovsk fredsaftalen mellem Tyskland og Sovjet-Rusland i marts 1918 begrænsede de danske hjælpemuligheder til krigsfangelejrene i regioner under hvid kontrol.

Det var et minefelt med flere konkurrerende hvide regeringer. De afviste Brest-Litovsk aftalen og gjorde front mod såvel centralmagterne som mod bolsjevikkerne. I juni 1918 overtog en østrigsk kommission arbejdet med evakuering af de østrig-ungarske krigsfanger ud af Rusland, men østrigerne kunne intet udrette. Danskerne fortsatte derfor hjælpearbejdet. Da Fuglede nåede Petrograd, var gesandtskabet ved at pakke sammen. Danmarks diplomatiske brud med Sovjet-Rusland var en realitet i november 1918 og midt i december måtte gesandten modvilligt rejse hjem til Danmark.

Petrograds indbyggere ”døde sikkert i tusinder af sult og flere af den spanske syge. Tiggere og lemlæstede krigsinvalider så man overalt”, skrev Fuglede i oktober 1918. Men danskerne i Petrograd – og dem var der mange af – klarede sig med bedre levevilkår end lokalbefolkningen.

I november rejste Fuglede fra Petrograd via Moskva og Perm til Jekaterinburg. Han skulle overtage ledelsen af den danske delegation der. Fuglede forlod Moskva den 28. november. Han talte ikke russisk, og med som tolk var den tosprogede Christian Enevoldsen fra Moskva. Han var født i 1898 i Aabenraa men fra barnsben opvokset i Rusland. Fuglede måtte nu passere fronten under kampene mellem den røde hær og de hvide styrker. Undervejs strandede han i byen Perm. Tjekkerne under general Radola Gajda rykkede frem fra Omsk, forlød det.

Fuglede og Enevoldsen ankom til Perm by i belejringsstilstand. Bolsjevikkerne havde besat byen, men hvide styrker nærmede sig. Her forblev de to danskere i tre uger i december 1918. Anatolij Pepeljajev, general i Koltjaks hvide styrker, nåede byen med hvide tropper sidst i december, og danskerne blev øjenvidner til Pepeljajevs erobring af Perm. De to danskere sultede og vandrede i byens gader, mens Fuglede skrev i sin rejsedagbog. Danske hjælpearbejdere skrev jo notater til krigsfangerapporter på stedet og samme dag. Det blev til stærke øjenvidneskildringer:

”I nærheden af vort hus ligger den største af Perms kirker. Til kirken hører en klosterskole, som nu blev brugt til fængsel for politiske, dvs. hvide, fanger. Ved klosterskolen var der en have, omgivet af en høj hvid mur, og næsten hver eneste nat hørte vi, at der blev skudt fanger midt i klosterhaven. Den toogtyvende december, før de hvide havde erobret Perm, var Enevoldsen og jeg inde i den lille have for at lede efter brødrene Maages lig. (…). Der lå atten lig rundt i haven, alle af yngre mænd. Det var nattens høst.

Alle var de fra fængslet ført barbenede ud i sneen. Hænderne var bagbundne og armene så voldsomt trukket tilbage, at det må have smertet betydeligt. Alle var de skudte i kraniet. På nogle hang et øje helt ud af hovedet, på andre var kraniet sprængt. Et af ligene lå på knæ. Alle var de stivfrosne. Et enkelt af ligene lå i en krog af haven; enten har han ikke straks udåndet eller havde måske forsøgt at undvige”. Muren omkranser Treenighedskirken og Stefanov-klosteret med en stor overgroet klosterhave i et skrånende terræn (4A, Visimskaya ulitsa; den ses i dag langs gaderne Solikamskaya Ulitsa, Ulitsa 1905 Goda og Krasnaya Ploshchad, der kan ses på Google Streetview). Brødrene Harald og Ole Maage var i live og kom hjem til Danmark. Harald Maage var gesandtskabsdelegeret i Jekaterinburg i 1918-1920.

Det blev en ”hvid” jul for danskerne i Perm. Da de hvide havde erobret Perm by, gik Fuglede og Enevoldsen på visit hos den hvide bykommandant med hovedsæde på Jekaterinskaja-gaden, og Fuglede skrev: ”Aldrig i mit liv kan jeg glemme denne vandring. Det var al krigens rædsel og uhygge vi passerede forbi. Vort eget hus var frygteligt medtaget, og nede på gaden lå mellem murbrokker og glasskår resterne af de granater, som havde ramt muren. I hver gade lå der tagsten og murstykker fra ramte huse. Vi passerede steder, ved hvilke der lå en dræbt hest, og rester af pigtrådshegn, som havde spærret gaderne. Her stod nogle beskadigede kanoner og der lå nogle maskingeværer. Stumper af granater lå overalt, og aldrig har jeg set så mange lig. Her et enkelt, der nogle stykker, og andre steder hele flokke. Ja, ved pigtrådshegnene og ved maskingeværerne lå de næsten i dynger eller lag. Den hvide sne var farvet med pletter og småstrømme af det røde blod, men alle de røde flag var til gengæld borte, og fra mange huse hang der nu hvide faner”.

Såvel de røde som de hvide gik hårdt til den. De hvide tog fanger – uden pardon til kinesere og kommissærer. Fuglede så på nedskydningen af 200 fanger på den frosne Kamaflod. Fangerne blev skudt i hold på ti, mens landsbyboernes kvinder og børn kom kørende i slæder for at udplyndre ligene.

Fuglede rejste fra Perm den 28. december via Jekaterinburg til Omsk og videre til Irkutsk. De danske delegationer i Jekaterinburg og Omsk var demoraliserede og ineffektive, skrev Fuglede, mens det gik mere effektivt til i Irkutsk. I februar 1919 ankom han til Vladivostok og med byen som base rejste han i regionen mellem Khabarovsk, Irkutsk og Harbin. Han fik udrettet en masse for krigsfangerne i regionen, især i Ussurijsk-lejrene og i samarbejde med Elsa Brändström, en svensk Røde Kors-sygeplejerske. Det danske hjælpekontor i Vladivostok arbejdede effektivt, mens byen var fuld af flygtninge og tropper fra Storbritannien, Frankrig, Italien, USA, Japan og Canada, med flere. Japanerne havde interesser i Russisk Fjernøsten, som Manchuriet i det nordøstlige Kina, mens amerikanerne holdt øje med japanerne. Tropperne kedede sig i Vladivostok by, især amerikanerne drak og gik med damer, og der var voldsom inflation i byen. Den danske koloni – ca. halvtreds danskere – i Vladivostok, samt sønderjyderne – de fhv. krigsfanger, hvoraf et halvt hundrede mand var interneret i Japan – blev udskibet fra Vladivostok med ØK-skibe og kom hjem til Danmark.

Efter en utilsigtet sightseeing i Japan i juni 1919 kom Fuglede med ØK-skib fra Vladivostok via Borneo og Port Said til Europa. Motorskibet ”SIAM” (1913) sejlede via Suezkanalen; der gik to måneder i total kedsomhed, inden skibet anløb Københavns havn den 30. august.

I december 1919 rejste Fuglede til Riga som leder af den danske hjælpekomité i Finland, Estland og Letland i 1919-1920. Trods hans bryske militærmandsvæsen mærker læseren, hvor rystet han er over borgerkrigenes rædsler og den humanitære situation i Finland, Rusland og Baltikum. Fuglede tog afsked fra hæren og blev i 1920 ansat som agent for Dansk Riffelsyndikat. Han så på Lenins begravelse i det iskolde Moskva i januar 1924, men derefter ville han ikke tilbage til Rusland og Sibirien. Aldrig igen!

Fuglede publicerede redigerede indlæg i dagblade og tidsskrifter, men den håndskrevne beretning fra 1928 har bevaret fortællingens nerve i glimt. Den afleverede han som del af sin levnedsbeskrivelse til Ordenskapitlet, Amalienborg. Undervejs i Rusland samlede Fuglede krigsfotografi for at dokumentere borgerkrigene, men han fotograferede ikke selv. Det har været for farligt for en dansk officer at rejse med kamera i krigszoner i Rusland. Foto er fra Bajkal, Irkutsk, Perm, Samara og Volga-regionerne. De dokumenterede de rødes krigsforbrydelser men også russiske bønder ses i bunker dræbt af japanskstøttede kosakatamaner i Bajkalregionen; her er foto af flere generaler i borgerkrigene, sabotage på broer og jernbaner, samt flygtningestrømmene mod øst i 1919. Foto kom til Det Kongelige Bibliotek i København (Billedsamlingen, album 692, octavo). Her ses affotograferinger i en lille rød kasse. ”Verdenskrigen 1914-1918”, skrev registranten, der blev rettet til ”Rusland 1918-1919” efter min visit (2021).

Lone Johansen fra Vejle og jeg har transskriberet beretningen, der er læseværdig. Kan læses her.

Og Perm? Den røde hær erobrede Perm i juli 1920.

Niels Fuglede skev en række artikler i Berlingske Tidende 1919-1920. Link til PDF.