Siden marts 2021 er der 1 gang ugentligt oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.
Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.
Denne uges 5 personsider:
Faudel, Carl Georg (1884-1975) – født i Nordborg sogn.
Langendorff, Matthias (1898-1981) – født i Felsted sogn.
Nannberg, Carl Andreas (1899-) – født i Fredsted, Gammel Haderslev sogn.
Petersen, Hans Christian (1887-1916) – født i Brede sogn.
Thomsen, Thomas (-1959) – bosat i Brorsbøl, Sønder Starup sogn.
Supplerende oplysninger, rettelser og evt. fotos kan som sædvanligt sendes til Sønderborg Slot. Se mere på siden ”Indsend oplysninger”.
Thomas Thomsen (der mangler et kommentarfelt på hans personside) kunne være ham her født i Skrydstrup 05.03.1878
fundet i http://www.dodsregister.dk
Detailoplysninger om afdøde THO THOMSEN
Fornavn: THO
Efternavn: THOMSEN
Køn: Mand
Sidste bopæl: Haderslev lægekreds
Dødssted: Haderslev lægekreds
Fødselsdato: 5. mar 1878
Dødsdato: 8. dec 1959
Død i en alder af: 81 år
Civilstand: Ikke oplyst (75 års restriktion)
Dødsattest: Ikke oplyst (75 års restriktion)
Dødsårsag: Ikke oplyst (75 års restriktion)
Kilde: Rigsarkivet & dodsregisteret.dk/Danske Slægtsforskere
Alfabetiske lister https://cs.rigsarkivet.dk/picture/view-values/1019271?selectedTab=141
Født 05.03.1878 i Skrydstrup
Skrydstrup kirkebog vedr. dåb den sidste på siden https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17217250#202443,38371554
Søn af Hans Nissen Thomsen og Anne Dorthea Bothilde Semberg
Han er i tabslisten 25.09.1916 som Thomas Thomsen I fra Skrydstrup Infanteri-Regiment 76 let såret ved truppen
Han er ikke som død i Sønder Starup (eller Haderslev personregister), men måske var han medlem i en anden DSK-afdeling end der hvor han bor.
Til Hanne C. Christensen
Hermed supplerende oplysninger om en af forrige uges 5 udvalgte krigsdeltagere, Carl Andreas Nannberg (CAN):
CAN bliver født 01/04-1899 i Fredsted, Gammel Haderslev Sogn, af den ugifte husbestyrerinde Petrea Sophie Nissen. Fødslen bliver anmeldt 08/04-1899 til “der Standesbeamte in Altes Hadersleben” af tjenestekarl Carl Otto Appel, jfr. https://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=5264138.
To år senere bliver moderen 16/03-1901 gift med Carl Otto Nannberg i Aastrup Kirke; begge er tjenestefolk på Aastrupgaard. Brudgommen er svensker, født 11/12-1864 i Voxtorp, Kalmar Len og antagelig identisk med ovennævnte Carl Otto Appel. Han anerkender faderskabet til barnet CAN 22/01-1906, jfr. Gammel Haderslev Sogn’s Kirkebog:
https://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=38158114.
CAN møder som 18-årig på session i 1917. Han er tjenestekarl i Stubbum, Aller Sogn og bliver udskrevet til krigstjeneste 15/06-1917 ved Ersatz-Pionier Bataillon 9 i Harburg ved Hamburg: https://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=49133588.
Efter krigen bliver tjenestekarlen CAN den 05/11-1920 gift med tjenestepigen Ane Louise Skjellerup i Halk Kirke.
Faderen, fodermester Carl Otto Nannberg, dør 25/05-1921 i Haderslev Vor Frue Sogn.
Moderen, enken Petrea Sophie Nannberg, dør på Amtssygehuset i Haderslev 26/02-1925 og efterlader 6 børn.
Ved Folketællingen 05/11-1925 bor CAN-familien med to børn i Tågerup, Stepping Sogn, CAN er arbejder:
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3Q9M-CSLM-7SCJ-M?i=1061&cc=2718007&personaUrl=%2Fark%3A%2F61903%2F1%3A1%3AQ2ZC-VVBZ.
Ved Folketællingen 05/11-1930 bor CAN-familien med tre børn i Halk, Halk Sogn; CAN er fodermester:
https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3Q9M-CSLM-CSR8-J?i=21&personaUrl=%2Fark%3A%2F61903%2F1%3A1%3AQLRD-V5P9.
Ved Folketællingen 05/11-1940 bor CAN-familien med fire hjemmeboende børn i Hejsager, Halk Sogn; CAN er arbejder:
https://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=43041792.
I de følgende år svækkes CAN’s helbred; han er beskæftiget med kurvemageri.
CAN dør 04/09-1960. Hans hustru Ane Louise dør 30/08-1964, jfr. hjemmesiden dodsregister.dk.
Ægteparret efterlader 6 børn.
Med venlig hilsen
Andreas Jacobsen