Vicefeldwebel af reserven, C. Beuck, Infanteriregiment ”von Manstein” Nr. 84, 5. kompagni, fortæller om stillingskampene i Champagne

Fra den 31. marts til den 11. april ligger vi i dette skovafsnit. To delinger befinder sig i forreste linje, én deling som reserve i noget tilbageliggende grave. Nogle saper går uforholdsmæssigt langt frem, posterne i dem er truede.

I den egentlige skyttegrav er vi næsten helt uforstyrret af det fjendtlige artilleri, derimod ligger vort kompagniafsnit til venstre hyppigt under ild fra tunge skyts, der står ved Guippes. Man kunne høre granaterne på stor afstand, ja, endda se dem flyve gennem luften, indtil de slog ned med stort spektakel; “Hein” og “Tedje” kaldte man de to skud, der altid ankom umiddelbart efter hinanden.

2. påskedag den 5. april ligger der en særlig tung ild over vort afsnit. Når jeg havde “kompagnitjeneste” stod jeg ofte lænet op ad det jordmurede hjørne, der var dannet af den forbindelsesgrav, der mundede ud i 1. linje. Da jeg pludselig ved den stærke beskydning i dette afsnit lader den derværende vagtpost vige lidt ud til højre og også selv dér afventer beskydningens ophør, finder jeg ved min tilbagekomst ikke noget hjørne mere; en granat har netop dér revet et dybt hul.

Også forbindelsesgraven bagud var flere steder jævnet. Vizefeldwebel Börner, der med sin 3. deling lå som reserve, var psykisk meget medtaget af beskydningen; det var “ilddåben”, han her fik. – Til andre tider følte vi os her ganske godt tilpas. De små dækningsrum var smukt pyntet med grankvas; over flere indgange fandt man indskriften: “Glædelig påske 1915.”

Note: En sape (tysk: Sappe) er en løbegrav, der ender blindt i retning mod fjenden vinkelret på frontgraven, og som ender i en sapespids. Saperne tjener dels som lytteposter eller observationsposter, dels som mulighed for flankerende beskydning af en angribende fjende.

C. Beuck blev senere præst ved den tyske menighed i Aabenraa.

Fra “Regiment ‘von Manstein’ Nr. 84 i Verdenskrigen” (Udkommer i 2015)