Sidste år udkom en interessant bog fra Toftlund Lokalhistoriske Forening og Arkiv. Bogen tager udgangspunkt i en aflevering på ca. 200 feltpostbreve fra Hans Jørgen Lund fra Allerup skrev under sin deltagelse i Første Verdenskrig.
Selve brevene er tilgængelige i afskrift på foreningens hjemmeside, men Lis Mikkelsen har sammenfattet og bearbejdet brevene i den fine, lille bog “Det er bedre at leve for noget – end at gå i krig for ingenting!”
Bogen kan købes ved henvendelse til Lokalhistorisk Forening og Arkiv i Toftlund på e-mail: tlhf6520@gmail.com eller på adressen:
Toftlund Lokalhistoriske Forening og Arkiv
Søndergade 56
6520 Toftlund
Bogen er på knap 100 sider, illustreret og koster 50,- kr. + evt. porto.
I bogens forord skriver udgiveren bl.a.:
“Brevene viser krigen i al sin håbløshed og nyttesløshed og er en anden krigshistorie, end man er vant til at læse. Det er en krigserindring helt ud over det sædvanlige. Der er hverken spænding, krudt eller kugler, kun trøstesløshed og en klar forståelse for menneskets tåbelighed, som man ikke kan forhindre”
Lis Mikkelsen sætter på udmærket vis rammen om brevvekslingen, forklarer baggrund og sammenhænge, og fører med sikker hånd læseren gennem Hans Jørgen Lunds liv og hverdag, der så brat forandres af krigen.
Lis Mikkelsen fra Toftlund fra Toftlund Lokalhistoriske Forening og Arkiv har med en sammenfatning af Hans Jørgen Lunds 200 breve til sin hustru Marie Lund under Den Store Krig 1914-1918 virkelig formået at komme ind til “nerven” om, hvilke tanker soldaten gør sig om, hvordan hustruen klarer gården, dyrene, børnene, den tyske Landråd og de igangværende restsager samtidigt med, at både han selv og hustruen var syg.
Sammenfatningen giver en dyb indsigt i, hvilke ernorme udfordringer kvinderne stod med på Hjemmefronten, hvor der i løbet af krigen blev mangel på alt, herunder ikke mindst kvalificeret arbejdskraft.
Hans Jørgen Lund, der i 1917 blev hjemsendt af helbredsmæssige årsager, havde selvfølgelig også sine udfordringer. Han kom ikke i direkte kamp, men arbejdede bag fronterne som bl.a. brevduepasser, hvilket er meget spændende genfortalt i bogen. Hele tiden gjorde han sig tanker om, hvordan det gik hjemme på Møllegården i Allerup og prøvede på at dirigere det hele via hans breve til Marie.
Jeg kan kun opfordre alle interesserede til – som angivet i foranstående omtale – at købe bogen: “Det er bedre at leve for noget – end at gå krig for ingenting”. Man får virkelig en stor indsigt i vilkårene for både soldaten ved fronten og hustruen på hjemmefronten for de 50 kr.
Mogens Ladegaard