Ottesen, Theodor (1894-1971)

Persondata
Født: 08/11-1894 i Rejsby.
Død: 03/04-1971 i Uglerup, Hørby sogn.
Uddannelse:
Erhverv:
Bopæl:
Hustru: Gift 1. gang med Ellen Kristine Laursen 1903-1929, 2. gang med Jenny Kathrine Lauridsen 1900-1969.
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: Søn af landmand Jens Madsen Ottesen og hustru Anne Marie f. Andersen. Bror til Jens Andersen Ottesen (1888-) – udvandret til USA, Anders Bertelsen Ottesen (1891-1917) og Otto Hansen Ottesen (1893-1916)

Militær løbebane før krigen

Militær løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er):
Rang:
Såret:
Udmærkelser:
Andet: Krigsfange i England. Link til krigsfangekort. Hjem over København med S/S Primula.

Tyske tabsliste: 03/05-1917 Ottesen, Theodor, 8.11.94 Reisby, Hadersleben, leicht verwundet und vermisst.
20/07-1917 Ottesen, Theodor, 8.11.94 Reisby, bisher leicht verwundet und vermisst, in Gefangenschaft (A. N.)

Efter krigen
Brugsuddeler i Hørby

Kilder
Personregister Rejsby, fødte 1894. Link.

Publikationer
Arkiv.dk: Ottesen, Theodor.

Fotos

Indlæg 27. december 1915. Hilsner fra Felten.
Frankrig, den 19. december. Undertegnede Nordslesvigere sender hermed fra Vestfronten en venlig Julehilsen til Venner oq Bekendte. Hans A. Hansen, Hørup (Als); Frits Lorensen, Broager; Nikolaj Carstensen. Hørup ved Skovlund; Karl Christensen, Nørre Løgum; Hans Schnittgaard, Lertskov; Marius Rasmussen, Aller; Theodor Ottesen, Døstrup.

Indlæg 17. marts 1919. ”sønderjydernes udflugt til Hillerød.”

Ribe Stifts-Tidende 25. juli 1917. Theodor Ottesen fra Rejsby menes at være i fangenskab.

Kolding Social-Demokrat 27. juli 1917. I fangenskab. Theodor Ottesen, Rejsby (tidligere meldt let såret og savnet.)

Holbæk Amts Venstreblad 27-09-1945.
“Uddeler-Jubilæet i Hørby
Mandag den 1. oktober kan – som nævnt – Theodor Ottesen, Hørby, fejre 25 Aars Jubilæum som Uddeler i Hørby Brugsforening.

Ottesen, der er Landmandssøn fra Rejsby i Sønderjylland, lærte dér til Købmandsfaget og bestyrede en Tid Forretningen for sin Principal, der var indkaldt som tysk Soldat under sidste Verdenskrig. Imidlertid blev han selv indkaldt og gjorde Krigen med i 4½ Aar, deraf 2 Aar i engelsk Fangenskab. I disse 4½ Aar døde Ottesens Moder, foruden at hans to brødre blev dræbt i Krigen. Alt dette maatte naturligt præge sin Mand. Men livet skal leves. Han søgte og fik Plads som Kommis i Gislinge Brugsforening, og på Anbefalinger herfra blev han blandt 3 Ansøgere udvalgt til Pladsen som Uddeler i Hørby.

Det var en gammel, solid Forretning, Ottesen overtog. Ikke desto mindre steg Omsætningen ret hurtigt. Beboerne i Sognet satte Pris paa den Ordenssans og det praktiske Greb paa tingene, der for Ottesen var en Selvfølge. … i 1937 byggedes ny Brugsforening, … Ottesen har efterhaanden vundet sig en solid Vennekreds i Sognet. De senere Aars Vanskeligheder paa Fordelingsomraadet har sat Ottesens Retfærdighedsfølelse paa en haard Prøve, men han har forstaaet at lægge det hele til rette saaledes, at der dog blev noget til alle. Og ikke mindst dette vil Beboerne sige ham tak for, naar de paa Jubilæumsdagen fester for ham i Hørby Forsamlingshus.”

Mindeord i Holbæk Amts Venstreblad 06-04-1971.
“Fhv. uddeler Theodor Ottesen, Uglerup, er død 76 år gammel.
Han var født i Rejsby i Sønderjylland og fik sin handelsuddannelse i Brede ved Tønder. Da krigen kom i 1914, var han blandt de mange dansksindede, som måtte trække i den tyske uniform.

Da krigsfangerne i 1919 blev frigivet, blev han som dansk hjemsendt over København. Inden tilfangetagelsen havde Ottesen været to år ved fronten, og han undgik ikke at blive såret.

Siden 1919 havde han boet på Sjælland. Først var han kommis i Gislinge Brugsforening i halvandet år, hvorefter han blev uddeler i Hørby Brugsforening. Denne stilling bestred han dygtigt til 1965, og siden havde han boet i et hus, han lod opføre tæt ved sin gamle brugs.

Ottesen var handelsmand og forstod sig på handel, så omsætningen i brugsen var stigende år for år.

Trods de mange år på Sjælland havde Ottesen bevaret det sønderjyske sprog og det stille jyske lune, og med dette havde han vundet sig sjællandsk popularitet.

Afdøde efterlader tre døtre og tre sønner.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918