Sønderjyske Årbøger 2021 er udkommet

Den nye udgave af Sønderjyske Årbøger er udkommet og rundsendt til medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland.

Årgang 2021 indeholder som sædvanligt en broget buket af artikler med relation til Sønderjyllands historie.

Af særlig interesse for denne sides læsere er Steffen Lind Christensens artikel: “Pligt, tvang og tilhørsforhold. Pligtforståelse og selvopfattelse blandt dansksindede krigsdeltagere 1914-1918.”

På baggrund af feltpostbreve, dagbøger og erindringer analyserer han en række dansksindede sønderjyders forhold til danskhed, hjemstavn og soldaterpligt.

Det er der kommet en rigtig interessant artikel ud af.

Årbogen indeholder yderligere fem artikler med forskellige emner. Læs mere om Sønderjyske Årbøger 2021 her.

Man modtager Sønderjyske Årbøger for sit medlemskontingent i Historisk Samfund for Sønderjylland. Dertil kommer otte gange om året Sønderjysk Månedsskrift, foruden rabat på foreningens bøger og arrangementer.

Man kan melde sig ind i Historisk Samfund for Sønderjylland her.

Er du allerede medlem? Så kan man også forære et medlemskab til én, man måske tror kunne have glæde af det!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *