Peter Østergård fra Stursbøl i Oksenvad Sogn gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 på Vestfronten. Vi har fulgt hans bror, Jeppe, fra krigens begyndelse og indtil han faldt på østfronten den 26. oktober 1914; og vi følger nu Peter, der blev indkaldt kort efter broderens død.

I Skyttegraven d. 4. Marts 1915.

Her bliver vejret stadig mere mildt, og man fryder sig rigtig, når man nu på vagten kan gå og sole sig en hel time. Den øvrige tid skal vi helst holde os inde, ikke så meget af hensyn til kuglerne, men fordi der nu i disse dage, da vejret er saa klart, af og til kommer franske flyvere her over vor stilling, og de må ikke gerne se, hvor mange vi er, og hvor vi er.

Når de flyver der oppe som store fugle, kan man engang imellem se, at de tager en plade af vor stilling. Disse billeder bliver så forstørret, og med de gode instrumenter, de har, kan de saa nøjagtig beregne alt, og enderesultatet er nogle velrettede granater. I disse dage kan vi ikke klage derover. Der kommer daglig kun en halv snes granater herover til os. Til en tid kom der henved 150 daglig, da var det mindre hyggeligt.

Forleden aften var jeg på patrouille. Foruden mig var der en underofficer med. Vi skulde gennemstrejfe terrænet mellem vor og franskmændenes stilling. Undervejs traf vi 3 fra et andet kompagni, og vi 5 mand begav os nu med bøssen over skuldrene på vej over efter stillingen. Det var klart måneskin og godt lyst, og det hjalp os, for som vi gik allerbedst, opdagede jeg forude et par mænd, og ved at se nøjere til så vi, at det var et par franske vagtposter, der her på deres vagt gik op og ned.

Det var en ny post, franskmændene havde fået opstillet et par hundrede meter foran deres egentlige skyttegrav. Vi sneg os helt ind paa den, og mærkeligt nok så de os slet ikke. De gik deres rolige gang op og ned og tænkte vist slet ikke på, at der var fjender så nær ved.

Stillingen var også godt indhegnet med pigtråd, men hvis vi vilde have skudt, kunde vi let have gjort det. Her lå vi en stund og betragtede dem og trak os så forsigtigt tilbage, opsøgte noget andet uden at mærke noget eller blive bemærket. Sådanne ture er selvfølgelig ikke frivillige fra min side. Dertil bliver vi jo kommanderet, og det går på omgang, og denne gang var det min tur.