En tanke om “Christian Adolphsen’s krigsdagbog”

  1. på et operationsbord, og efter et par minutter var der også en overlæge som straks tog sig af mig, jeg fik et par indsprøjtninger og så vidste jeg ikke meget, da jeg blev vågnet igen, lå jeg i en god seng ude i haven under telt nr. 1, det lå helt snert oppe ved Maas-bredden, men her blev jeg ikke længere end 1 dag, så kom jeg i lazaret ”Boninschule”, her blev jeg liggende til den 20 juli, da om morgenen kom det glade budskab ”Troppetog til Tyskland”, jeg kunne ikke sige noget, men glad blev [jeg] at kunne komme så rask ud af Frankrig det skrækkelige,

    sådan blev jeg indladet i det nævnte lazarettog nr. 10, som skulle bringe mig til hjemmet og hen imod kl. 10 satte det sig i bevægelse fra St. Dun og så kørte jeg strækningen Stenay – Montmedy, der gjorde vi holdt og fik middag og fik flere sårede kammerater med, som også var glade at det gik til Tyskland, så kørte vi videre, men jeg så ikke til meget, da jeg lå i den nederste seng, men et fint vejr var der, det kunne jeg nok se, så rullede vi afsted, alle med håbet om snart at kunne komme hjem på orlov.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *