Rönsch, Gustav (1891-1969)

Persondata
Født: 14/01-1891, Wittenberge, Kreis Westprignitz, Tyskland.
Død: 01/06-1969, Troldkær, Jels sogn.
Uddannelse: Slagter.
Erhverv: Slagter (før 1914). Fra 1920 landmand.
Bopæl: Før krigen i München. Efter krigen på Juelsminde, Over Jels, Jels sogn.
Hustru: Gift 11/06–1920 med enke Kjestine Ravn født Schultz (1888-1976), der var enke efter Jes Jessen Raun (1882-1918).
Børn: 2 stedbørn (født 1913-1917) af hustruens 1. ægteskab og 3 børn (født 1921-1927).

Andet: Navngivet ”Rönsch”, men efter 1920 staves efternavnet ”Rønsch”.

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 06/10-1911
Udtrådt: 05/08-1914
Enhed: Slesvig Holstens Dragoner Regiment Nr. 13 – 2. Eskadron i Metz
Rang:  Menig
Andet: Aftjente den 3-årige værnepligt, og skulle være hjemsendt sidst i september 1914. Er under værnepligten i vinterhalvåret 1912–1913 indskrevet på Kavallerie-Telegraf-Schule i Berlin, og uddannes her som telegrafist.

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 05/08-1914
Udtrådt: 10/05-1919
Enhed(er): Slesvig Holstens Dragoner Regiment Nr. 13 – 2. Eskadron i Metz
Rang: Menig – underofficer
Såret: 21/09–1918, brækket ankel
Udmærkelser: Jernkorset af 2. grad
Andet:
Fungerer som telegrafist ved forskellige enheder under krigen – fra Vestfronten, Østfronten og flere andre steder, men tilhører som udgangspunkt sin enhed fra Metz. Nærmere herom kan læses i Gustav Rønsch egne krigsdagsbøger (privateje, 2018).

Opholdt sig 01/10-1918 i ”Tyskland” og flyttede 1919 fra Tyskland til Jels sogn (Kilde: Folketælling 1921).

Udsnit af legitimationskort fra 1942 for Gustav Rönsch (1891-1969) i Jels sogn. Original i privateje, 2028.

Efter krigen
Overgik i forbindelse med krigsafslutningen til ”Grenzchutz” i Nordslesvig, ved den dansk-tyske grænse, og udtræder herfra den 10/05-1919.

Overtog 1920 gården ”Juelsminde” i Jels sogn med 63 Tdr. land.
I 1944 var Gustav Rønsch formand for Jels og Omegns Mergelselskab, i bestyrelsen for Over Lerte Mejeri, i repræsentantskabet for Vojens Andels-Slagteri og medlem af Nævningetinget.

Indsender oplyser:
Gustav Rønsch bliver i sin egenskab af grænsegendarm indlogeret på egnes bøndergårde, og her møder han en krigsenke, Kjestine Ravn (f. Schultz), hvis mand, Jes Jensen Raun (Ravn) 1882 – 1918, falder i krigens sidste måneder ved St. Quentin i Frankrig. Kjestine Ravn og Gustav Rønsch bliver gift i Jels Kirke d. 11. juni 1920, og driver landbrug fra gården Juelsminde, som Kjestine Ravn besidder da hun møder Gustav Rønsch. I 1956 afstår de gården til ældste søn Alfred Rønsch, og lever deres pensionisttilværelse i nybygget hus i Troldkær”.

Kilder
Vielsesbiregister, Jels, RAA.

Folketælling 01/02-1921, Jels sogn, Over Jels. Rigsarkivet.    Folketælling 05/11-1925, Jels sogn, Farris. Rigsarkivet.
Folketælling 05/11-1930, Jels sogn, Farris. Rigsarkivet.

Kirkebog, Jels sogn, RAA.
Gravsten, familiegravsted, Jels sogns kirkegård. (Foto 2011). Efternavnet skrives “Rønsch”.

Oplysninger indsendt til Sønderborg Slot af børnebørn på baggrund af private fotos, dokumenter og dagbøger i privateje, 2018.

Publikationer
Mindeværket Danske Landmænd og deres Indsats, Bind 3, Haderslev amt, Nationalt Forlag, 1944. I bogen staves efternavnet ”Rønsch” og det er angivet, at han overtog gården i 1914.

Fotos
Udsnit af legitimationskort, 1942, for Gustav Rønsch. Original i privateje.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918