Jens Marius Møller var sønderjyde, men blev udvist til Danmark i 1899 under Köllerpolitikken. Han var bosiddende på Salling ved Limfjorden. Kort før jul 1919 fik han at vide, at han var kunne få stemmeret, hvis han ansøgte om det.
”Det lyder som et eventyr
som sagn fra gamle dage”
at jeg, udvist i køllers tid,
nu vende må tilbage,
at ørnen slap sit faste tag
og må mod sønden vige,
at nu oprandt den store dag,
da helt blev Danmarks rige.”
Otte dage før jul 1919 fik jeg brev fra min bror, Anders, købmand i Viuf. Han meddelte mig, at han havde haft besøg af vor slægtning, Marie Thomsen, f. Michelsen fra Aabenraa. Hun havde sagt, at Anders og jeg nok kunne få stemmeret i Aabenraa, når vi gjorde det nødvendige arbejde derfor.
Anders havde så telefoneret til ”Sønderjydernes” repræsentant i Kolding og bedt om at få to skemaer tilsendt. Han udfyldte det ene skema og sendte det ind til foreningen ”Sønderjyderne” i København. Det andet skema sendte han til mig. Jeg udfyldte og indsendte det.
Så gik tiden i frygt og håb. Snart troede jeg, at vi skulle få stemmeret, og snart syntes jeg, at det var helt ufatteligt, at så stor en lykke skulle blive mig til del.
Den 27. januar tog jeg til Skive og blev fotograferet, for at have fotografiet parat, om det skulle gå således, at jeg fik pas tilsendt og samtidig skrev jeg til Marie Thomsen i Aabenraa, om hun ville se efter på valglisten, om min brors og mit navn var derpå.
Tirsdag den 3. februar fik jeg to breve, som glædede mig så meget, at jeg, der ikke kan danse, dansede rundt på kontorgulvet med min kone. Det ene brev var fra ”Sønderjyderne”, som meddelte, at jeg var anmeldt til vælgerlisten under nr. 19767. Det andet brev var fra Marie Thomsen, som meddelte, at vore navne fandtes på vælgerlisten.
Fredag den 6. februar modtog jeg det længselsfulgt ventede pas, og søndag den 7. februar om aftenen rejste jeg til Viborg for derfra at rejse videre med særtog med stemmeberettigede søndag morgen.
Jeg havde glædet mig til en god nattesøvn i Viborg; men det gik ikke således. Jeg boede på afholdshotellet. Men Viborg havde netop i de dage fjerkræudstilling, og dyrene var anbragt i hotellets gård. Kl. 2.30 nat begyndte hanerne at gale og det blev de ved med til dag. Når et hold kørte træt, så tog det andet hold fat, og således gik det ustandseligt, og ind i mellem hørtes gækken af gæs, der skældte ud over hanernes spektakel.
Tak til Vibeke Horsnhøj-Svensson for dagbogen.