En tanke om “21. december 1919: Juleskibet kommer snart til Flensborg”

1. Juleskibet “Kong Haakon” i Flensborg fik en udførlig omtale i mange aviser. Især i Flensborg Avis og i datidens Berlingske, dvs. “Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende”, idet Berlingske havde to reportere udstationeret i Flensborg.

   Journalist Charlotte Haslund (1874 – 1932) var den ene af disse to. Om hende skriver ‘Dansk Kvindebiografisk Leksikon’ på https://www.kvinfo.dk/side/170/bio/111/ :
   “CH nåede sit karrieremæssige højdepunkt i 1919, da hun som den ene af Berlingske Tidendes to reportere blev udstationeret i Flensborg for at dække forberedelserne til folkeafstemningen forud for Genforeningen i 1920. I telegrammer og artikler ytrede hun sin glødende nationalisme og sine antityske holdninger. Hendes dækning af situationen fik dagligt tyske aviser til at omtale hende som “die scharfe Charlotte” og skabte hjemlig furore, bl.a. hos Berlingske Tidendes lederskribent i genforeningssagen Anders Vigen. CH lå på linie med Flensborgbevægelsen, der kæmpede for, at store dele af Slesvig skulle blive dansk, og fastlæggelsen af grænsen nord for Flensborg skuffede hende dybt. I de følgende år skrev hun oftere og med ny symbolsk betydning under mærket Fru Ene, som hun før kun havde brugt sporadisk.”

   Inden jeg gengiver lidt af CH’s reportager, skal skibet Kong Haakon kort nævnes:
   Leveret til DFDS i 1906. Det sejlede 16 ture med 12.000 engelske krigsfanger i perioden 22. november 1918 – 13. januar 1919, og en tur med russiske krigsfanger 31. marts 1919 – 22. april 1919.
   Skibet havde plads til 336 passagerer. Det sejlede bl.a. København – Christiania og på ruter i Østersøen.

   – – –
   Berlingske, 29. december 1919, 10 Ører, 16 Sider, side 1:

   “Juleskibet i Flensborg.
   Turens Deltagere er kun gaaet i Land med Myndighedernes Billigelse.

   Sent iaftes modtog vi fra Flensborg følgende Telegram, der refererer sig til det andetsteds i Bladet gengivne Telegram om Pasvanskelighederne for Juleskibets Passagerer.

   “Flensburger Nachrichten”, der føler sig uhyggelig tilmode ved den aabenbare Sympati, der overalt i Flensborg vises Juleskibet, Komiteen og de Assisterende ombord, forsøger nu at lægge dem for Had ved at stemple deres Arbejde som et Agitationsnumer. Bladets hovedsagelige Beskyldninger gaar ud paa, at Turens Deltagere trods Myndighedernes Indsigelse er gaaede i Land og oven i Købet har haft den Frækhed at deltage i Gudstjenesten i den danske Kirke 1ste Juledag.

   Hertil er at sige, at endnu ingen fra Skibet har været i Land uden Bevogtningsmyndighedernes fulde Billigelse. Saaledes som dette Velgørenhedsforetagende efterhaanden svulmede op, kunde det overhovedet ikke være gennemført, uden at man havde uhindret Adgang til Byen. Der har været Brug for mange Kræfter i Borgerforeningen, hvor 600 Børn daglig er til Fest, i Hospitaler og Stiftelser, hvor de Gamle med Spænding har ventet deres Pakker, i Lazaretterne, hos Veteranerne og de mange fattige Familier, hvis Adresser man har mærket sig fra i Sommer.

   Naar de civile Myndigheder er optraadt saa afdæmpet, som sket er, har det to Aarsager. Den første er en saa aabenlys Sympati hos Befolkningen, at man neppe uden Fare kunde chikanere Komiteen. Den anden en rent menneskelig Erkendelse af, at her ene og alene er tænkt paa at lindre Nøden i Flensborg efter en saa storstilet Maalestok at det kun var gennemførligt ved mange beredvillige Menneskers Hjælp. Selv her har man ikke kunnet besvare en Velgerning med et Spark i Ansigtet, medens vi har 4000 Berlinerbørn som Gæster i Danmark.
   Ch. H.”

   – – –
   Samme avis, side 3:

   “Dansk Juleaften i Flensborg.
   Ombord i Juleskibet.
   Juleaften.

   En Strøm af Tak og Forventning til det gamle Land er rundet sammen om Juleskibet, der ligger Flag- og gransmykket i Flensborg Havn. Der var ikke Tid til at smykke Julebordet ombord – Færden gjaldt jo Fest for andre – men rigere Bord er sjelden set, blomstrende i Dannebrogs Farver. Blomster er dyre her, men en Blomst vilde alle de have med, som haaber paa Danmarks Sag – derfor fyldtes Skibet.

   Stiftelser, Hospitaler og Lazaretter er idag betænkte i rigt Maal. I Øst og Vest er Automobilerne kørte med fuld Ladning, og i Eftermiddag samledes 200 Invalider til Fest i Logebygningen, hvor “Glade Jul” og “Stille Nacht, heilige Nacht” blev sunget sammen. Alle Invalider, der havde kunnet køres eller selv slæbe sig derop, var kommet til Stede. Efter Chokoladen var der Uddeling af Pakker til hver enkelt.

   Nu er Juletræet tændt paa “Kong Haakon”, og de gamle Julesalmer sungne. De smaa Danebrogsflag kan i det stærke, hvide Lys tydelig ses fra Havnen, men intet har endnu mødt Skibet uden Venlighed, ikke den svageste Demonstration fra det tysksindede Partis Side.

   En Mængde danske Telegrammer har bragt Hilsen ombord – fra Flensborgskibet gaar til Gengæld glade og fortrøstningsfulde Hilsner tilbage, med Tak først og fremmest til de Givere, der beredte Flensborgs Børn og Gamle en glad Jul.”

   “I Flensborg under Jul.
   Danmarks Gaver til Sønderjylland.
   Anden Juledag.

   Juleskibets Børnefester i Borgerforeningen er nu i fuld Gang og varer lige til Nytaar.
   Under lokal Ledelse af Købmand Uldall og Frue og Bankdirektør Jespersens Frue er der arrangeret et fornøjeligt Program for Børnene, 600 ad Gangen. To store Juletræer er anbragt paa hver Side af Scenen, hvor der opføres Børne-Eventyrkomedier, spillet af danske Familiers Børn. Der synges Julesalmer af hele Forsamlingen, og det vil sige noget her, for de sønderjydske Børn synger, saa det er en Fryd at høre paa.

   En Række Filmsoptagelser fra Sommerens Børnetogter med “Ægir” vises frem under henrykt Bifald – de allerfleste af Børnene kan jo kende sig selv og Kammeraterne derpaa. Aftenen indledes med, at Professor Fischer, der er med “Kong Haakon” hernede, læser en lille Beretning om de to Togter for Flensborgs Børn “Eventyret Danmark”. Afslutningen paa Festen er Pakkeuddelingen.”

   “Man maa have set denne for at forstaa Nøden hernede. De helt lyksalige Ansigter. Taget om Pakken, der gemmer det dyrebare Flæsk og Mel. Et Barn paa ti Aar maa have sultet for at tage om Madvarer paa denne Maade. Tilgiften er en Pose Julegodter til hver – Foreningernes mange Juletræsbørn hjemme kunde have godt af at se, hvad saadan en lille beskeden Pose betyder hernede.

   Arbejdet for de Gamle er gennemført paa den smukkeste Maade af det lille Underudvalg, der havde sat sig den Opgave at uddele en Pakke til hver af de af Fru Redaktør Simonsen udpegede, der trængte haardest – henved fem Hundrede ialt. En Mængde af Gaverne har bestaaet i brugt, varmt Tøj, som har været til ubeskrivelig Glæde for Modtagerne – man ser saa mange blaafrosne Gamle hernede i tyndslidte Shawler og Frakker og har endnu mere ondt af dem end af Børnene, der lettere kan løbe sig lidt Varme til.”

   “Sønderjydsk Fonds Gaver til Flensborg og anden Zone har været et storstilet Foretagende, forestaaet hernede af Fru Simonsen, Advokat Ravn, Købmand Ferdinand, Vinhandler Holst og Typograf Lausten. Af kontante Penge har Udvalget nu ialt modtaget 670,000 Mark, der efter hvad vi udtrykkelig har kunnet konstatere, er forvaltede med megen Omhu og kun uddelt efter den nøjeste Forundersøgelse.

   Flensborgs vordende Politimester, forhenværende Formand i Byraadet, Hr. Valdemar Sørensen, har forestaaet Fondens Uddeling af Levnedsmidler, 70,000 Pd. Madvarer, uddelt i Tipundspakker. Til Tøjuddelingen i Flensborg og anden Zone har Fonden indkøbt for 66,000 Kr. Tøj, som vil blive fordelt lige efter Nytaar af de Depoter, der allerede er anbragt i Tønder Amt og Flensborg Landkredse foruden Depotet her i Flensborg. Men selv denne overordentlige Tøjmængde, siger en af dem, der har haft med Arbejdet at gøre, vil langtfra være i Stand til at dække det nødtørftigste Behov.”

   “De økonomiske Vanskeligheder for Befolkningen.

   Med den Arbejdsløn, der gives, kan Pengene kun med Nød og neppe forslaa til de rationerede Varer. De bedst stillede Arbejdere paa Værftet kan komme op paa 19 Mark daglig – 114 Mark ugentlig. En saadan Arbejderfamilie, Mand og Hustru med to Børn, der paa deres haardt beskaarne Levnedsmiddelkort bruger 95 Mark ugentlig, har da 19 Mark ugentlig til Husleje, Brændsel, Skat og Afgifter, Fagforeningskontingent o.s.v. Om Anskaffelse af Tøj, kan der selvsagt ikke blive Tale. og det gamle Tøj er efter disse Krigsaar saa udslidt, at de færreste hernede ejer et Stykke Linned paa Kroppen.”

   “Til Juleskibet
   er der Dagen igennem Folkevandring. Det siges her i Byen. at der aldrig har været saa stort et dansk Skib hernede, og det strømmer ind med Anmodninger om Lov til at bese det, fra Kommandobroen til den tre Etages Last.

   Ombord er der Travlhed Dagen igennem. Der er Hundreder af Mennesker at sørge for og betænke. Mennesker, der ikke selv kan komme ombord, og som ikke maa glemmes.”

   “Oppe ovenfor Byen sidder en gammel Dame paa 99 Aar i sin Stol og ser Dannebrog i Havnen. Hendes Glæde og Betagelse har været saa stor, at hendes Nærmeste forudsaa, at hun ikke kunde bære den. Men hun vil ikke dø, siger hun, før det elskede Flag frit vajer over hele Byen. Maaske kan hendes Villie sejre over det affældige Legeme. Hvem ved? I Kærlighed er der en forunderlig Styrke.

   Til et andet Hjem blev der bragt et Dannebrogsflag, som de saa inderlig havde ønsket sig. Den gamle Fader, hvem Flaget blev overrakt, sagde ikke et Ord, kunde ikke takke. Han førte det kun til sine Læber og gik hurtig ind i den anden Stue.

   Fru Jessen er fra Kollund taget ind med begge sine Børn, og har boet paa Skibet i Juledagene. For hende, som for alle de ældre Danske hernede, der i Aarevis har staaet isolerede i den sejge Kamp for Danskheden, har Juleskibet været en Fest og en Oplevelse, som de aldrig glemmer – en Styrke og en Hjælp før de Dage, der endnu forestaar, og som de haaber snart vil komme.

   Charlotte Haslund.”

   Svar