Fra Helene Pedersen, Taastrup, har vi modtaget følgende Beretning om Afstemningen i 1920, som hendes mor Christine Jensen, Traasbøl, selv har nedskrevet i sit stilehæfte den 24. Februar 1920, mens hun var paa Sorø Højskole i Vinteren 1919-20. Helene Pedersen har valgt at følge sin Mors Retskrivning og sætningsbygning.
Den 9. Februar, Afrejsens dag, kom. Kl. 6.30 om Morgenen gik vi til Banegaarden, ledsaget af Forstander Dalsgaard og Frue, Lærerne, Lærerinden og alle vore Kammerater.
Der var en Vrimmel af Mennesker deroppe, en Dame uddelte rød/hvide Sløjfer til os, som vi med stolt Glæde fæstede paa Brystet med Emblemet. Da Toget kom, brød en Storm af Hurra løs fra Forsamlingen og blev besvaret fra Toget, vi tog en hastig Afsked, steg ind i Toget og fik god plads, og under Viften og Vinken og gentagne Hurraraab gled vi afsted ud paa den dejlige Fart.
I Slagelse var ikke saa mange Mennesker forsamlet; men der stod et Musikkorps og modtog os med: ”Slumrer sødt i Slesvigs Jord”. Denne vidunderlige, gribende Melodi rørte Alle til Taarer, aldrig har den grebet mig som den Morgen. Der stormede saa mange tanker ind paa mig, Tanker om al den lidte Uret for vort Land, Tanker om Savn og Sorg, som Krigen første over Hjemmene dernede, og det gik nu rigtigt op for mig, hvilken lykkelig Begivenhed der forestod os.
Hurra Afløste Musikken, og da Toget igen kørte i Gang, spilledes: ”Dengang jeg drog afsted”. Der knyttedes Samtaler med de Medrejsende, alle var fødte Sønderjyder, alle skulde nu hjem og stemme for deres Land og Retog alle var saa inderlig glade. Rejsen til Korsør forløb paa den Maade hurtigt, jeg blev helt forbavset, da vi kørte ind paa Korsør Banegaard.
Der var Fest, Hundreder af Mennesker stod pakket sammen ude ved Kajen, hvor de store smukke Dampere laa. Der var hejst Danebrog i svær Mængde, og der viftedes med smaa Flag fra alle Sider.
Vi blev her skilt fra hinanden, jeg kom straks ombord paa ”Dronning Maud”, der skulde sejle til Aabenraa. Der kom flere Tog til nu, og en Strøm af Mennesker vandrede ned til Skibene. Jeg fandt min Bror Johan i Vrimmelen, og vi stod og nød hele Herligheden. En Mængde Skolebørn kom, ledsaget af Lærere og Lærerinder, de raabte Hurra for Sønderjyderne og stemte i med: ”Vældige Riger….”. Et Militærorchester spillede de dejlige Melodier til de danske Fædrelandssange, vi lyttede aldeles betaget dertil.
Afgangstiden var bestemt til kl. 10, og meget præcis sejlede vi ud af Korsør, hilst af den forsamlede Mængde, ønsket en lykkelig Rejse og godt Resultat med Afstemningen. Sejlturen forløb uden videre Oplevelser, paa Grund af Taagen sejlede Damperen kun med halv Kraft, og der herskede Frygt for, at det vilde blive mørkt, inden vi kom til Aabenraa.
Der var gratis Forplejning ombord, og det var ”ff” alt sammen, Cigarer og Cigaretter blev delt ud og budt rundt med i store Masser. Ved 3 tiden lettede Taagen og man lovede os, at vi vilde naa i Land til Kl. 5. Ved Kaffebordet blev sunget en Festsang, dernæst talte Provst Munk og udbragte et ”leve” for Sønderjyderne og deres Land, og en anden Herre takkede i alles Navn ”De forenede Dampskibsselskaber”, der stillede Damperne til fri afbenyttelse og tillige Direktør Petersen, København, der gav Forplejningen. Der herskede den bedste stemning, og Hurraraabene lød højt og kraftigt fra alles Læber.
Christine Jensen ”Da vi var hjemme at stemme” ved Helene Pedersen i Historisk Årbog for Felsted Sogn, nr. 9, 1991.