8. februar 1920. Christine Jensen: “Det var næsten ikke til at fatte, det forekom os som et Under, og Jubelen og Begejstringen var ubeskrivelig.”

Senest ændret den 9. februar 2020 13:17

Fra Helene Pedersen, Taastrup, har vi modtaget følgende Beretning om Afstemningen i 1920, som hendes mor Christine Jensen, Traasbøl, selv har nedskrevet i sit stilehæfte den 24. Februar 1920, mens hun var paa Sorø Højskole i Vinteren 1919-20. Helene Pedersen har valgt at følge sin Mors Retskrivning og Sætningsbygning.

Den 8. Februar. I 55 Aar har Sønderjylland staaet under Tyskernes Herredømme, og Sønderjyderne har vaandet sig derved, men selv i de haardeste Trængelstider har de holdt fast ved Haabet om engang at blive fri og kunne vende tilbage til Danmark.

Ved Verdenskrigens Slutning den 11. November 1918 gik der som en Storm af Jubel gennem alle Danskes Hjerter derhjemme, vi fik da at se, at vi ikke var glemt, at vor Udholdenhed skulde belønnes og Haabet opfyldes.

Det var næsten ikke til at fatte, det forekom os som et Under, og Jubelen og Begejstringen var ubeskrivelig.

Et helt, lang Aar gik med de uendelige Forhandlinger, og Glæden fortog sig lidt, tit fik man at høre en tvivlende Bemærkning, og imens plagede og udsugede Tyskerne Landet af alle Kræfter. Endelig blev Fredstraktaten undertegnet den 10. Januar 1920 og saa kom der Fart på Tingene.

Afstemningen blev straks bestemt til den 10. Februar, vi 14 stemmeberettigede Sønderjyder har paa Sorø Højskole var ved at forgaa af Spænding og Forventning.

Den 8. Februar kom vore Pas, der garanterede os fri Rejse hjem og tilbage, og vor første Gang gjaldt Politistationen, hvor Passet blev forsynet med Photografi og Stempel. Fra nu af havde vi ingen Ro paa os, Tankerne forlod det daglige Arbejde og gik i Forvejen hjemad.

Christine Jensen ”Da vi var hjemme at stemme” ved Helene Pedersen i Historisk Årbog for Felsted Sogn, nr. 9, 1991.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *