10. januar 1920. “I Aften kom endelig Meddelelsen om, at Fredstraktaten er ratificeret.”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

10. Januar: I Aften kom endelig Meddelelsen om, at Fredstraktaten er ratificeret. Danske Borgere ringer til hinanden.

– – Et halvt Hundrede saarede fra Lazaretterne offentliggør en varm Tak til Løjtnant O. S. Nellemann (Næstved) og Redaktør L. P. Christensen, som i længere Tid har gjort et stort Arbejde for dem, efter at Fru K. Simonsen paa Sønderjysk Fonds Vegne havde begyndt at tage sig af særlig trængende Folk. Fru Simonsen forestaar paa Fondets Vegne et omfattende Velgørenhedsarbejde. (Der er nedsat et flensborgsk Udvalg, bestaaende af Fru Simonsen, Vinhandler Andr. M. Holst, Faktor L. K. Lausten, Advokat Ravn.)

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *