2. januar 1920. Møde med Mellemslesvigsk Udvalgs bestyrelse

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

2. Januar: Møde med Mellemslesvigsk Udvalgs Bestyrelse og Udvalgslederne. Foreslaar et Kursus for de Nordslesvigere, som vil tage et Arbejde op paa Landet, saa de kan være klar over den historiske Baggrund og vore nationale Nutidsvilkaar i de paagældende Egne.

I øvrigt træffes Aftaler vedrørende Møder, Lysbilleder,

Særmøder for at hverve Agitatorer i borgerlige Kredse, blandt Kvinderne, vedrørende Udgivelsen af »Unser Land« osv. »U. L.« skal straks gennem Postvæsnet bestilles for hver Familie i 2. Zone.

Lige før Nyaar er der begyndt at udkomme et nyt tysk Blad i Flensborg, »Flensburger Tageblatt«. Det faar Tilskud af det store tyske Afstemningsfond.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *