Kaptajn Daniel Bruun, der havde tjeneste som politidirektør ved den internationale kommission under afstemningen i Slesvig i 1920, beskrev begivenhederne i sine erindringer i ”Fra de sidste tredive Aar.”

Brev fra den 9. februar:

“I middags kørte jeg til Sønderborg. Vi kørte over pontonbroen, og da vi nåede over, mødte vi tyske og danske processioner med flag og musik. Overalt var der voldsom sammenstimmel, men man veg til side for min vogn med politiflaget.

Nede ved Sønderborg Slot marcherede tyskerne op i procession – ret imponerende.

Vi vendte vognen og kørte tilbage til Sundevedsiden, da vi hørte om uenighed mellem franske soldater og tyske stemmeberettigede, som kom med jernbanen. Da vi igen passerede ned langs stranden, så vi ”København” komme sejlende med danske stemmeberettigede. Der var en vinken med lommetørklæder og råben hurra fra skibet, og folk strømmede til. Pontonbroen blev svinget ud, og skibet løb igennem. Så kørte vi over. Imens hørte vi dampskibsfløjten ude fra farvandet. Det var ”Kong Haakon” som nu også kom.

Spændingen hernede er meget stor og begejstringen på begge sider ikke ringe. Da jeg kørte over pontonbroen til Sønderborg, mødte jeg en af mine nye gendarmer, som kom gående med et dannebrogsflag, som han havde fået af en komité. Jeg foreholdt ham, at han som neutral repræsentant ikke måtte demonstrere, hvortil han bemærkede, at han var ”dansk” gendarm. ”Endnu ikke!”- måtte jeg hævde.”

Tak til Mette Elisabeth Bruun og Museum “Mellem Slesvigs grænser” i Rens for manuskriptet.