5 tanker om “Kejseren og Verdenskrigen. Tysk dokumentarudsendelse”

  1. Interessant!
    Men talen mangler – der høres kun rindende vand og svage, forvrængede stemmer.
    Det er, somom der mangler et lydspor.

    1. Hej Niels
      Det er meget mystisk, for på min pc fungerer lyden helt fint! Jeg bruger Firefox som browser. Det virker også på min iPhone.
      mvh
      René

  2. Hvorfor opbevarede Holland Kejseren i alle de 22 år?
    Var Holland neutrale? Eller havde de ikke en udleveringsaftale med Tyskland? Eller ville Tyskland ikke have ham stillet for en domstol?

    1. Der findes et ret godt “tema-hæfte” fra det engelske magasin After the Battle, der netop omhandler Kajserens ophold i Holland helt frem til hans død i 1942.

    2. (Jeg har ikke set udsendelsen og ved ikke, hvad der bliver oplyst der).
      Ved krigens afslutning opholdt Kejser Wilhelm II sig i de tyske troppers hovedkvarter i Spa i Belgien. Grunden til at han ikke vendte tilbage til Tyskland var nok ikke frygten for, at han ville blive stillet for en tysk domstol; men at der var revolution i Tyskland – inspireret af den russiske revolution. I Rusland blev hele zar-familien som bekendt dræbt (uden at have været for nogen domstol). Han kunne heller ikke blive i Spa, som ententens tropper hastigt nærmerede sig, og han blev rådet til at flygte til Nederlandene. hvor han fik politisk asyl og to år senere købte et elegant hus på landet, “Huis Doorn”, beliggende mellem Utrecht og Arnhem. Her boede han til sin død og ligger han i et mausoleum.
      Stedet er i dag et museum og åbent for offentligheden. I en pavillon er der en udstilling om Nederlandene under 1. verdenskrig.

      På “Huis Doorns” hjemmeside (nederlandsk, tysk og engelsk version) https://www.huisdoorn.nl/en/visitors/opening-times-prices/ kan man læse mere om kejserens historie og ophold der.

      Når Nederlandene gav han asyl skyldes det nok, at kejseren var i nær familie med den nederlandske kongehus. Der er historikere, der mener, at den nederlandske dronning ved krigens begyndelse brugte famileskabet til at undgå at Nederlandene blev inddraget i krigen og kunne være neutralt, og at kejserens ophold i Nederlandene blev tilladt som en gengæld for dette.

      Den nederlandske regering satte dog nogle begrænsninger for hans ophold. Han måtte kun opholde sig udelukkende på Huis Doorn og skulle holde sig inden for 15 km fra dette. Han måtte ikke udtale sig om politiske forhold, hans post blev læst og han var under politiovervågning.
      Flere medlemmer af den nederlandske kongefamilie besøgte ham der, men aldrig dronningen selv.

      Kejseren stod til sin død i forbindelse med indflydelsesrige politikere i Tyskland (senest Hermann Göring, der besøgte ham i Doorn) og ville gerne vende tilbage og genetablere monarkiet. Det ønskede man fra den nye tyske republiks side ikke.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *