Youtube-kanalen The Great War bringer hver uge en oversigt over den forgangne uges kampe i Første Verdenskrig. Vært er historikeren Indiana Neidell.
Denne gang handler det navnlig om Østrig-Ungarns sammenbrud, italienernes fremrykning og underskrivelsen af våbenhvile med Vestmagterne.
Også på Balkan bryder fronten sammen, og Sydtyskland og Osmannerriget ligger åbne for invasion.
På Vestfronten rykker Vestmagterne frem over hele linjen og tvinger de tyske tropper tilbage.
En tysk delegation krydser natten mellem den 7. og 8. november november frontlinjen og anmoder om våbenhvile. De præsenteres for de allieredes krav i en jernbanewaggon ved Compiègne og får 72 timer til at afvise eller antage dem.
I begyndelsen af november var der udbrudt mytterier på flere tyske krigsskibe – og mytterierne udvikler sig til revolutionære tilstande, først i Kiel og siden breder den sig med stor hast. Tyskland er ved at falde fra hinanden.