Andreas Kaad fra Mindebjerg på Als gjorde i efteråret 1918 tjeneste som vagtmand for krigsfanger i Lorraine/Lothringen.
Opløsning var trods alt det Ord, der nu bedst kendetegnede den tyske Hær. Aviserne hjemmefra skrev mere og mere aabent om alt.
Jeg husker særlig et socialdemokratisk Blad, »Schleswig-Holsteinische Volkszeitung«, tror jeg, det hed, der blev mere og mere aabenmundet. En Dag stod der med spærret Tryk foroven paa første Side: »Abgedampft! — aber nicht abgedankt!« Det var Kejseren, da han for sidste Gang som Kejser forlod Berlin, der sigtedes til.
En anden Gang mindes jeg, der stod: »Will er — oder will er nicht!« Det var Kejserens Abdication, der fordredes.
Man forstaar, at under disse Forhold blev Tonen blandt Soldaterne ogsaa ret fri, og der var ikke faa, der i deres Tale anbefalede Kejseren til at tage Cylinderhatten og gaa.
Breve fra Hjemmet naaede ikke mere frem. Den sidste danske Avis, der naaede frem til Fangelejren, var en Hejmdal med H. P. Hanssens Tale i den tyske Rigsdag den 23. Oktober.
En Avis i Alsace gav den Karakteren: »Eine schneidige Rede«.
Bladet har formodentlig været franskvenligt. Ogsaa dette var paa sin Vis en Hilsen hjemme fra, og sandelig ikke den mindste.
Saa kom den 9. November. Vi trak Pigtraad som besat foran vore nye opkastede Grave, da en Alsinger (Gdr. Jørgen Grau, Melsmark) raabte over til mig: »Kejseren gaar! Hurra!«
Det var nok noget forhastet, men at det Øjeblik vilde komme, derom var ingen i Tvivl mere.
Da vi efter endt Arbejde kom tilbage til Fangelejren, taltes der kun om den faldne Storhed,
Sent paa Aftenen vækkes vi af en Soldat, der har været ved BatailIonen i Saarbourg, han medbragte et Ekstrablad, der med overmaade fede Typer meddelte, at nu var det Alvor. Kejseren var færdig.
Jeg laa længe vaagen, og Tankerne gik nordover. Det vidste jeg: nu sad de derhjemme og holdt Far’s Fødselsdag og fik ganske de samme Efterretninger.
Et Kejserriges Fald formaar ikke an slette den Sorg, der netop for 4 Aar siden kom ind ad Hjemmets Dør*). Og saa er dette jo trods alle strenge Kaar den brydende Dag, der melder sig. At det var Slut med Krigen, var vi alle klar over.
Og Begivenhederne faldt nu Slag i Slag.
*) Hans Nissen Kaad (Søn af Gaardejer P. Kaad, Vollerup og dennes Hustru Anne Kirstine Marie, født Knøs) var født 11. Oktober 1893 i Mindebjerg paa Als og faldt ved Autréches, Nordfrankrig, den 20. Sept. 1914. Efterretningen naaede først Hjemmet paa Als den 9. November 1914.
Sønderjyske Årbøger 1927.