Füsilier K. Tastesen gjorde krigstjeneste i Infanteriregiment 59, der i foråret 1918 gik til Vestfronten.
Morgenen efter kom han [den engelske flyver] igen ved samme Tid. Han lod da en Seddel falde, som han havde bundet ved en Sten, for at den kunde falde lige ned. Sedlen faldt tæt ved mig.
Jeg kunde ikke rigtig læse det engelske, men jeg kunde da forstaa, at jeg skulde give den til den første den bedste Officer, og at Tyskerne var fejge, fordi de vilde lade ham flyve der i Fred hver Morgen.
Jeg gav den til Løjtnanten og hørte ikke mere til det.
Men om Eftermiddagen var der mindst 200 tyske Flyvere over Skyttelinjerne. Det varede ikke længe, før der var lige saa mange Englændere og Franskmænd, og nu begyndte den mest rasende Kamp i Luften. Jeg talte 40 Flyvere, der faldt ned den Eftermiddag, og Kampen holdt ikke op, før det blev mørkt om Aftenen.
Jeg skulde efter Middagsmad, og paa Tilbagevejen havde jeg sat Kedlerne fra mig for at hvile Armene og stod bag en Træstamme. Pludselig mærkede jeg et Lufttryk, der tog Vejret fra mig, og jeg faldt. Da jeg fik rejst mig op, var en Granat faret i Jorden nogle Meter bag ved mig uden at eksplodere. Jeg var bleven helt forvildet, greb mine Kedler og løb ned til Skyttegravene.
Nu begyndte Fjendens Artilleri at tordne, og Gas blev lukket ud i store Bølger. Granater sprang, og Tanks kørte frem og spyede Ild og Maskingeværkugler ud til alle Sider. Tilsidst var der saadant et Helvede, at det var umuligt at være der, og vi maatte enten frem eller tilbage.
Men Kl. 10 holdt det op, og nu stormede Fjenderne op af Skyttegravene. Det kunde ikke hjælpe at tænke paa Modstand med de faa Folk, der endnu var tilbage, og vi trak os tilbage til en Skyttegrav 400 Meter længere tilbage. Vore Geværer og Gasmasker havde vi faaet med os, men det var næsten ogsaa det hele.
Da vi var kommen tilbage til den nye Stilling, blev der roligt, da Fjenden havde taget vore gamle Stillinger i Besiddelse. Om Morgenen løb der to Franskmænd over til os. De fortalte om store Forberedelser til en Offensiv, som de Allierede gjorde. De blev taget til Fange og kom i Forhør. Vi fik ikke at vide, hvad de fortalte, men da de var færdige, kom de tilbage til Fangelejren.
Samme Morgen blev vi afløst og kom i Reserve ved Amontier. Der havde vi det rigtig godt, bestilte intet, undtagen hver ottende Mand, der fik et Maskingevær, ligeledes fik hver 3. Mand, deriblandt jeg, en Browning-Revolver — Maskingeværet havde jeg jo i Forvejen.
Kosten var meget simpel. Vi fik et kg Brød om Dagen til tre Mand samt 60 Gram Smør eller Marmelade til hveranden Dag.
Middagsmaden var mest Suppe med saa godt som intet Kød i. Saa hvis vi kunde finde nogle Kartofler eller andre Rødder, gjaldt det bare om at faa dem kogt og spist med det samme. Det gjaldt blot om at sørge for sig selv først. Naar jeg saaledes var paa Vagt ved Køkkenet, kunde jeg til Tider stjæle et Stykke Flæsk el. lign
K. Tastesen: En sønderjydes oplevelser under Verdenskrigen (u.å.)