Traditionen tro bringer vi i december en julekalender, der primært består af en række indlæg med genstande, arkivalier og fotos med mere som findes i Museum Sønderjyllands samlinger. Men indlæggene kan også indeholde f.eks. afskrifter af avisartikler, bogomtaler, diverse nyheder, uddrag af litteratur, beretninger eller breve til / fra hjemmet.
Bag dagens kalenderlåge gemmer sig en mindetavle over faldne i den fransk-tyske krig 1870-1871, nemlig fra III Bataljon af Füsilier-Regiment Nr. 86.
Füsilier-Regiment Nr. 86’s III bataljon fik i 1871 kaserne på Sønderborg Slot. Regimentet havde forinden deltaget i den fransk-tyske krig, og på kasernen blev denne mindetavle derfor sat op for at ære III bataljons faldne.
Füsilier-Regiment Nr. 86 er med afstand sammen med Infanterie-Regiment Nr. 84 og Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 86 de regimenter, hvor flest sønderjyder gjorde krigstjeneste i Første Verdenskrig.
Regimentet blev opstillet efter Preussens sejr over Østrig i 1866. Det var hjemmehørende i det tidligere kongerige Hannover, som Preussen annekterede i 1866.
I den fransk-tyske krig deltog regimentet i slagene ved Beaumont (30.8. 1870), Sedan (1.9. 1870), Piersitte og Stains ved Epinay (19.9. 1870), belejringen af Paris (19.8. 1870-28.1. 1871) og slaget ved St. Quentin (19.1. 1870).
Ingen af de faldne fra III bataljon i den fransk-tyske krig er sønderjyder – bortset fra en enkelt fra Husum i Sydslevig.
I den fransk-tyske krig i 1870-1871 mistede regimentet i alt 112 officerer, underofficerer og menige.
I Først Verdenskrig 1914-1918 mistede regimentet i alt 3.899 officerer, underofficerer og menige, heraf lige knap 600 sønderjyder.
Læs mere om den fransk-tyske krig i Niels Bo Poulsens fremragende bog “Den katastrofale triumf”, der udkom i 2021. Måske en julgaveidé?
Til René Rasmussen
På mindetavlen findes to “Slesvigere”, Füsilier Nickels fra Husum, Kreis Husum og Füsilier Carstens fra Ramstedt, også Kreis Husum.
Men ingen af dem er vel Sønderjyder / Nordslesvigere,
de er vel Sydslesvigere (?).
Med venlig hilsen
Andreas Jacobsen
Hej Andreas
Jeg overså en enkelt husumer i farten – så er der to. Om de kan kaldes “sønderjyder”, kan naturligvis diskuteres. Efter moderne sprogbrug ikke. Men “Slesvig” og “Sønderjylland” er synonyme begreber og betegner historisk det samme geografiske område, nemlig området mellem Kongeåen i nord og Ejderen i syd. En “slesviger” og en “sønderjyde” bliver dermed også synonymer. I den forstand kan en person fra Husum derfor med lidt god vilje kaldes en “sønderjyde”. Det er jo først inden for de seneste 50-60 år, at betegnelsen “Sønderjylland” i daglig tale har indskrænket sig til geografisk kun at omfatte Nordslesvig (en betegnelse, som til gengæld er ved at glide ud af dagligsproget). Se f.eks. dette kort over Det historiske Sønderjylland på Det kgl. Biblioteks hjemmeside.
Her på hjemmesiden har vi dog (med ganske få undtagelser) fokus på den genforenede del af Sønderjylland – altså Nordslesvig.
mvh
René
Hej Andreas!
Jeg vil selvfølgelig altid kalde folk fra Husum som dansksindede sønderjyder, hvis de er dansksindede – jvf. René’s forklaring af begreberne Slesvig/Sønderjylland.
Og det er netop min indvending mod “omformningen” af den danske kirkegård i Braine, som var et gravsted for de dansksindede sønderjyder – men som med renoveringen i 2013 blev omformet til at være mindested for nordslesvigerne.
Når jeg er i Braine med danske grupper, gør jeg hver gang meget ud af at pege på grave med dansksindede sydslesvigere.
mvh
Jørn Buch
Hej Andreas!
Jeg vil selvfølgelig altid kalde folk fra Husum som dansksindede sønderjyder, hvis de er dansksindede – jvf. René’s forklaring af begreberne Slesvig/Sønderjylland.
Og det er netop min indvending mod “omformningen” af den danske kirkegård i Braine, som var et gravsted for de dansksindede sønderjyder – men som med renoveringen i 2013 blev omformet til at være mindested for nordslesvigerne.
Når jeg er i Braine med danske grupper, gør jeg hver gang meget ud af at pege på grave med dansksindede sydslesvigere.
mvh
Jørn Buch
Jeg glemte at tilføje, at jeg igen laver en 6-dages tur i juni 2024 til slagmarkerne med besøg i Braine den 15.juni – det er for Lauritzen Rejser i Tønder – tlf. 74 72 15 20
Hej Jørn
Send gerne materiale for din tur til mig. Så kan vi gøre lidt reklame for den her på siden.
mvh
René
Til Jørn Buch og René Rasmussen
Hej Jørn, jeg forstår godt din indvending mod, at kirkegården i Braine med de 79 dansksindede sønderjyder er blevet omformet til en mindelund for 5.333 faldne nordslesvigere, hvoraf op til 25 % har været mere eller mindre tysksindede.
Men i Braine har man med Kongehuset i spidsen villet Forbrødringen med de nye mindetavler for alle faldne nordslesvigere / sønderjyder, uanset sindelag- og på den jord, hvor mange af dem faldt. Kilde: websitet 100helte.dk.
Du må heller ikke glemme, at i livets afgørende øjeblikke, i krig og i kærlighed, kan kammeratskabet, bekendtskabet og venskabet betyde mere end det nationale sindelag.
Min kommentar til mindetavlen på Sønderborg Slot var affødt af René´s sætning: “Ingen af de faldne fra III bataljon i den fransk-tyske krig er sønderjyder – bortset fra en enkelt fra Husum i Sydslesvig”.
Problemet er vel, at ingen af os kender de to Husum-ers nationale sindelag, var de mere eller mindre dansksindede eller tysksindede eller frisiske eller hvad?
I øvrigt synes jeg, at Renés udredning om de slesvigske og sønderjyske forhold er lidt kategorisk og unuanceret (“Slesvig” og “Sønderjylland” er synonyme begreber og betegner historisk det samme geografiske område, nemlig området mellem Kongeåen i nord og Ejderen i syd. En “slesviger” og en “sønderjyde” bliver dermed også synonymer). Jeg holder mig til, hvad der i opslagsværket Sønderjylland A – Å er skrevet i artiklerne om Slesvig (Hertugdømmet), Slesvig-Holsten og om Sønderjylland.
Jeg er tilfreds med, at de to faldne Husum-er med moderne sprogbrug ikke kan kaldes “sønderjyder”.
Afslutning: Det er dejligt og inspirerende med lidt mod- og medspil – sådan som det skete sidst i 50’erne på Tønder Statsskoles fodboldbane, når Mellemskolens klasse A og klasse B tørnede sammen. Der skulle mindst et par B-ere og ufine tacklinger til for at afholde A-eren Buch fra at score.
Med venlig hilsen
Andreas Jacobsen
Hej Andreas
Tak for dine bemærkninger. På en side som denne, hvor vi kategoriserer tingene, må man nødvendigvis være lidt kategorisk 🙂
Og med fare for at parafrasere Lord Palmerston, der til dronning Victoria skal have udtalt, at kun tre mennesker havde forstået det slesvigske spørgsmål (I kender begge anekdoten, så der er ingen grund til at gentage den), så er der næppe mange flere, der har helt styr på (eller er enige om) definitionerne af, hvad Slesvig, Sønderjylland, slesviger, sønderjyde, nordslesviger, mellemslesviger og sydslesviger egentlig dækker over. Det kompliceres yderligere af, at begreberne forandrer sig over tid.
Hvis man anlægger en rent geografisk afgrænsning inden for rammerne af det historiske Slesvig/Sønderjylland, så er begreberne “Slesvig” og “Sønderjylland” synonyme. Men det kompliceres allerede, hvis man anlægger en statsretlig afgrænsning. For de kongerigske enklaver hører jo ikke til hertugdømmet – og kan beboerne i f.eks. Møgeltønder dermed kaldes “slesvigere/sønderjyder” i statsretlig forstand? Og hvad med beboerne i de otte sogne syd for Kolding, der i 1864 ikke blev afstået til Preussen og Østrig? Eller er en “sønderjyde” nødvendigvis dansksindet? Den slags spørgsmål kan man bruge uendeligt meget mere tid på at diskutere, end jeg har til rådighed. Når jeg inkluderede en enkelt faldnen fra Husum (og jeg overså i travlheden endda endnu en), så var det ud fra en betragtning om at imødekomme eventuelle forventelige indvendinger om, at folk fra Husum jo sådan set også var en slags sønderjyder. Nu kom der så en indvending med det modsatte synspunkt. Det viser bare, at det ikke er så let 🙂
mvh
René
Hej René
Tak for din supplerende nuancerede udredning om Slesvig/Sønderjylland, der nærmest rejser flere spørgsmål end den besvarer. Men det er inspirerende og udfordrende at det forholder sig sådan. Nej, den sønderjyske historie er ikke nem, slet ikke for dem der har et godt indblik i den.
I øvrigt megen tak for din formidable formidling af historien om Den Store Krig. Det er en on-going top-professionel præstation.
Med venlig hilsen
Andreas Jacobsen