Deutsche Allg. Zeit. (Berlin) indeholdt 7. Jan. 1919 følgende officiøse Meddelelse:

Til Beroligelse i Nordslesvig

De tyske Nordslesvigere har i betydningsfulde nationale Tilkendegivelser givet Udtryk for deres Troskab mod Riget. Navnlig har Byen Flensborgs Befolkning bekendt sig til en varm og stærk solidarisk Bevidsthed med det tyske Folk i fire store Forsamlinger den 16. December.

I de Resolutioner, som blev vedtagne, udtales en lidenskabelig Protest mod Nordslesvigs Afstaaelse.

I denne Protest savner vi imidlertid den klare Indsigt i de Grundsætninger, som den ny Rigsregering vil lægge til Grund for sin Udenrigspolitik.

Ved at Wilsons Punkter er blevne udvidede til at omfatte det tysk-danske Spørgsmaal i Nordslesvig, har Regeringen anerkendt Selvbestemmelsesretten for de nordlige Distrikter i Hertugdømmet Slesvig med Hensyn til deres yderligere Tilhørsforhold til den tyske Republik. Den er villig til paa den mest loyale Maade at give disse Befolkningsdele denne Afstemning. Dermed bliver en Berigtigelse af den hidtilværende Statsgrænse sandsynlig.

I hvilket Omfang denne Afstaaelse vil ske, ligger i Hovedsagen i Nordslesvigernes egen Haand; ved deres Stemmeseddel skal de give Udtryk for deres Troskab overfor Riget.

Saa berettiget det altsaa derefter er, at en i et saa overvejende tysk Omraade liggende By som Flensborg værger sig mod at indlemmes i en national- fremmed Stat, hvilket offentligt kræves her og dér i den danske og rigsdanske Presse, saa overraskende maatte det virke, hvis vi vilde knytte den dansksindede Befolknings Selvbestemmelsesret i Nordslesvig til et Votum for hele Hertugdømmet Slesvig. Kravet om at skaffe et Flertal ved Hjælp af den i Tal stærkere sydligere Del af Provinsen maatte virke som et uoprigtigt politisk Kneb, mens Rigsregeringen paa en ærlig og loyal Maade vil gennemføre den fri Selvbestemmelsesrets Princip. Kun en saadan retlinjet Politik kan sikre den tyske Helheds Ret til Liv, Arbejde og Fred.

Derhos kan det muligvis blive nødvendigt at skabe Ændringer, som paa en vægtig Maade tager Sigte paa de paagældende forreste Poster for Tyskheden, da gamle historiske Grænser og økonomiske Forbindelser rives over. Men ogsaa ved saadanne Ofre kan den tyske Helheds Liv og Lykke nydannes og sikres.

Det tyske Folk som Helhed afviser Tanken om paany at se opstaa et Arnested for Kulde og Stridigheder ved sine Nordgrænser. Ene og alene lige Linier uden Forbehold og Tvetydigheder skal sikre det gode og venlige Forhold til det skandinaviske Norden, hvilket de skiftende Regeringer vil gøre sig mere og mere Umage for at fremme.

Gennem mange Aarhundreder har Tyskerne indtil den Dag i Dag vidst at værne om deres Folkeejendommelighed paa Krim, i Ukraine og andre Steder. Nordslesvigerne vil vel ikke selv gælde for mindre betydelige, og de vil vel nok føle saa megen Kraft i sig, at de yderligere hævder og plejer deres Tyskhed, ikke som Irredentister, men som loyale tyske Kommuner i Udlandet, navnlig da den tyske Hjemstavn trods den politiske Streg gennem Kortet vedbliver at være dem saa nær og ikke vil glemme dem. I Særdeleshed da der ogsaa vil blive Lejlighed til — paa lignende Maade som overfor de Dansksindede, der bliver tilbage Syd for Grænsen — ved Fredstraktaten at give dem enhver Sikkerhed med Hensyn til Sæder, Sprog og Kultur.

Det er ved de paagældende Regeringers gode Vilje en Selvfølge, at økonomisk Skade ved, at gamle Baand sønderrives, saa vidt muligt undgaas, henholdsvis mildnes, ved Skadeserstatning ved Overgangen. Vedrørende Grænseberigtigelsens virkelige Omfang paa Grundlag af Folkeafstemningsprincipet er dermed intet anticiperet.

Et Blik paa Kortet er tilstrækkeligt til paa Forhaand at se Resultatet for bestemte Distrikter. I disse Omraader kan de tyske Mindretal allerede nu sjæleligt forberede sig paa Overgangen — ikke ved fejgt at forsage eller ved at gaa over, men ved stærkt Sammenhold og ved loyalt økonomisk at indrette sig med et skiftende Forhold for Øje. I andre Omraader er Resultatet af Selvbestemmelsesprincipet, der skal anvendes, endnu den Dag i Dag højst tvivlsomt. Her hedder det: »Alle Mand paa Dæk!«

For alle Tyskere i Nordslesvig er den afgørende Time slaaet til at bekende deres Troskab overfor Riget.

Franz von Jessen, 1937, II.