Iver Henningsen fra Haderslev kom i februar 1915 til østfronten, hvor han gjorde tjeneste ved Reserve-Sanitätskompanie Nr. 60.
Brev 6. oktober 1915, Nova-Alkesandrovsk (russisk), Nowo Alexandrowsk (tysk)
Min søde Pige!
I morges fik jeg dit brev fra den 27. september, altså otte dage undervejs. Det går bedre som pakkerne, de er ikke komne endnu. Hver dag kommer otte autoer, men kan ikke skaffe det hele, her er for meget militær.
Ja mine kære, vi oplever heller ikke noget i denne tid, forfærdelig langvejlig. Vore kvarterer må vi så lidt som mulig forlade, noget at bestille har vi ikke. Deraf ser I jo også, at jeg fordriver min tid med at tegne.
Byen er nu ren fra ende til anden. Enhver har gjort sit kvarter ren både inde og ude, og gaderne alle er forsynede med tyske navne. Vor er jo Gartenstrasse, så har vi Hindenburgstrasse, Rigastrasse, Marktstrasse, Krummestrasse osv. Telegraf og telefon bliver anlagt, nye veje og baner afstukne, badeanstalter og luseovne byggede, nye brønde gravede. Det sidste er en hovedbetingelse her, for vandet har været meget dårligt og forårsaget sygdom.
Lille Kai tvivler, at fader tænker på eder. O I kære, hvad andet har man at tænke på? skulle det ikke være på dem, man har så kær, da ved jeg ikke, hvad man levede for. Du skriver min søde Basse, vinteren står for døren, og vil der blive arbejde for mig denne vinter? ellers bliver det sidste værre som det første. Jeg har aldrig været så sund på legeme og sjæl som nu, og ser rolig en vinter i møde. Men se eder før vinter, det ville jeg gerne! […]
Du har sendt flæsk, det er jeg glad for. Det er jo også dyrt. Kall fik en hel prisfortegnelse over alt fra hans kone, det er jo uhyggelige priser I betaler. P. Kruse skal stille, skader ikke, han er sundere som mange her. Der er nok endnu, der kan komme med. Vore sidste kampe i Frankrig har kostet os store ofre. […]
Vi venter de store motorbatterier hertil for ret at beskyde Dünaburg. Det må være en slem kammerat at tage, ellers var vi borte herfra og på vej dertil. På lazaretterne er der ikke mange mere. Der har jo ingen slag været i den sidste tid. Vi er ved at klemme russen sammen og tvinge ham til angreb. Således ser sagen ud for øjeblikket. Min søde kære Basse og børn, I kan tro, at imellem længes jeg meget, men vi er jo så mange om det, det hjælper.
Nu vil jeg vente med at slutte brevet til i aften, kanske er der da mere post.
Aften kl. 7 vi har lige fået kartofler med salt og kakao. Der er ingen der har fettigkeiten mere. Nu skal jeg have brevet af sted, der var ingen post i aftes, så kommer det nok i morgen. Da skal vi alle ud på marken og i haverne at avle kartofler, hvidkål, kålrabi o.s.v. Vi bliver efter alt at dømme længere tid her. Mere i morgen aften. Nu de kærligste hilsener til fader, kys til børnene, men du min skat vær kysset og favnet tusindfold af din elskende Iver
(Fra Sanitetssoldat på østfronten. Haderslev vognmaleren Iver Henningsens breve og tegninger 1915)
