6. november 1915. H.C. Brodersen om de nye folk: “De kan ikke bruges til stort andet end at holde orden i Understanden og koge kaffe.”

Senest ændret den 4. december 2020 8:58

H.C. Brodersen fra Nordborg var postbud i det civile liv. Straks ved krigens begyndelse blev han indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86. Vi har fulgt ham siden indkaldelsen. Han deltog i de voldsomme slag på Vestfronten august-oktober 1914, men blev sygemeldt og hjemsendt på orlov i Nordslesvig, hvor han bl.a. uddannede nye rekrutter. I oktober 1915 var han tilbage ved fronten.

Ripont, den 6. November 1915.

Tiden gaar med at udbedre Stillingen, og med at uddybe Jordhullerne, saa de kan blive til Understande. Arbejdet er haardt, og der arbejdes Dag og Nat. Om Dagen arbejdes der under Jordoverfladen, hvor den løsarbejdede Jord fyldes i Sække, og om Natten bæres de ud i Bagterrænet for at blive tømt.

Vi er tildelt: Leib-Kompagni 118, der har Hjemsted i Worms. Det er allesammen Hessere, og Kammeraterne er os derfor fremmed og usympatisk indstillet. I min Deling er Gruppeførerne: Underofficererne: Hep, kaldet Sepl, — Schulz, kaldet „Berliner Justav”, — Skorstensfejeren og jeg.

I min Gruppe har jeg et Par gemytlige Gutter, nemlig: en Skomager fra Mainz, som er trekvart blind og bærer to Par Briller, en „Etaarig”, Max Kaufmann fra Frankfurt a.M . , hvis Fader er Bankdirektør. De kan ikke bruges til stort andet end til at holde Orden i Understanden, til at koge lidt Kaffe, hente Post og Forplejning og lignende.

Om Natten kan Skomageren slet ikke se, og hans evindelige Omsorg gælder Konen og hans 8 „Rollinger, daheim”. Max har saa fine Hænder, at han ikke kan trække Pigtraad foran Stillingen. Dette Arbejde er vel ogsaa nok det mest uhyggelige og farlige, og han har derfor faaet Ord for at være fejg.

Idag har vi haft en anstrengende Dag. Franskmændene har skudt vor Skyttegrav sønder og sammen, og hele Natten er medgaaet til at bringe lidt Orden tilveje. Det er derfor blevet sent, inden jeg kunde byde paa Fødselsdagskaffen, til hvilken Køkkenunderofficeren havde sendt et Par Flasker Brændevin. Det er noget værre „Sprøjt”, og det brænder i lys Lue, naar der kommer en Tændstik til det.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *