Peter Østergård fra Stursbøl i Oksenvad Sogn gjorde krigstjeneste ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 86, der i efteråret 1915 kom til området ved Loretto.

Angrés d. 6—12—1915.
— — — Igår var det Søndag, og tænk dig, vi glemte det helt, til vi var kommen i seng om aftenen. Vi havde haft så travlt hele dagen. Vi har nemlig fået os en ny bolig. Kom jo herud i stillingen i forgårs aftes. Det havde regnet hele dagen; de små huler herude i mellemstillingen, som vi skulde besætte, var helt gennem« blødte. Alt var gennemvædet af vand, og det syntes os umuligt at lægge os i disse huler, der var værre end en svinesti, tilmed da regnen sivede ned gennem kalken, så det hele tiden regnede der« inde. De fleste fandt dog en dækning, hvor de mente, de kunde bo. Vi var 4 danskere, der ikke kunde finde en sådan, og efter nogen forhandling med vor løjtnant fik vi også lov til at gå herned i byen i en kælder, som vi vidste var tom. Her kunde vi dog ligge tørt, selv om der var beskidt, og luften var dårlig. Så igår fik vi gjort rent. Fik fat i et par temmelig gode madrasser, fik dem slået op ovenpå hinanden til senge, et bord og nogle stole fandt vi også, ja selv en kakkelovn fik vi klistret op, og den trækker godt, så nu kan vi sagtens holde det ud i de dage, vi skal være her — hvis vi da bliver boende her, for kompagniføreren vil ikke give tilladelse til, at der bor nogen hernede i byen. Vi holder os nu skjult, så godt vi kan, og lader os ikke se undtagen lige til tjenesten. — —

(Fra Marius C. Skar (udg.): To Faldne Brødre. Breve fra Jeppe og Peter Østergård hjem til Nordslesvig, 1931, s. 112)